Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


2025-plan forstærker kønsskævhed i alderdommen


2025-plan forstærker kønsskævhed i alderdommen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Forbundssekretær i FOA Joan Prahl
Jørgen True/Studie-E
Danmark Debat. 

Vi lever længere. Derfor skal vi også arbejde længere. Og ud over at hæve pensionsalderen med yderligere et halvt år, skal vi også hver især indbetale mere til pension. Sådan lyder grundtonen i regeringens seneste 2025-plan.

På kvindernes vegne er der grund til at være særligt ærgerlig over, at regeringen mener, at enkeltpersoners opsparinger til alderdommen skal afhjælpe samfundets demografiske og økonomiske udfordringer, mens folkepensionen helst skal dække en stadig mindre del.

Pensionsopsparing er nemlig allerede kendt for at være en af de helt store "ulighedsskabere" mellem mænd og kvinder. Kvindefagene tjener mindre. Kvinderne holder mere barsel. De arbejder oftere på deltid - i mange tilfælde endda uden, at de selv har valgt ikke at have et fuldtidsjob. Derfor indbetaler kvinderne også mindre pension.  

Tal fra Forsikring og Pension viste i 2015, at mænd i gennemsnit indbetalte 49.000 kroner om året til pension, mens det samme beløb for kvinder kun var 38.000 kr. Det er en forskel på 22,4 procent. Og helt konkret udregnede dagbladet Politiken for nogle år siden eksemplet, hvor en mand og en kone have den samme type job til præcis den samme løn. Men det var kvinden, der tog den fulde barselsorlov. Mens børnene var små, arbejdede hun halvtid. Arbejdsmarkedspensionen for ægtemanden ved pensionsalderen ville blive på 15.300 kr. om måneden, for kvinden ville den være 4.300 kroner om måneden. En forskel, der kan mærkes.

I dag sørger folkepensionen for at rette lidt op på disse skævheder. Det skyldes, at folkepensionens tillæg er indkomstafhængigt. Det vil sige, at har man sparet mindre op til pension, får man mere fra det offentlige. Det kompenserer lidt for ulighederne. Men den kompensation hjælper langtfra alle. Det skyldes det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at det for nogle ikke kan svare sig at spare mere op til pension, fordi de så bliver modregnet i folkepension, ældrecheck og andre ydelser.

Løser regeringens plan så dette samspilsproblem for blandt andet kvinderne? Nej. På ingen måde. Regeringen hævder ganske vist at ville gøre op med de såkaldte samspilsproblemer. Man foreslår en omlægning af pensionsopsparingen, så man de sidste 5 år før folkepensionsalderen kan indbetale op til 55.000 kr. til en ny type pensionsordning, der ikke modregnes i folkepensionen. Men en forhøjelse af grænsen vil ikke hjælpe mange af de lavere lønnede kvinder. Den nye type pensionsopsparing kan nemlig ikke trækkes fra din skattepligtige indkomst, og så bliver 10.000 kr. i pensionsopsparing pludselig til omkring 6.000 kr., hvis der skal betales skat, inden pengene kan gå ind på opsparingen. Det er der ikke ret mange social- og sundhedsassistenter, der har råd til, skulle jeg hilse og sige.

I det hele taget er det de færreste med en i forvejen lavere løn forundt at kunne lægge mere til side, end de allerede gør. Et godt eksempel er social- og sundhedsassistent Mariandl Margrethe Christensen. De seneste 16 år har hun været ansat som social- og sundhedsassistent på et psykiatrisk botilbud i Hillerød, Orion. Før da var hun igennem 18 år hjemmehjælper i Helsinge Kommune. Til august bliver hun 61 år, men hun har ikke den fjerneste tanke om at trække sig fra arbejdsmarkedet foreløbig. Til det betyder arbejdet med beboerne og fællesskabet med kollegerne i hverdagen for meget. Måske derfor er hun heller ikke så optaget af emnet pension. Men hver måned bliver hun trukket cirka 3.800 kroner i løn til pensionen. Mere end det har hun helt enkelt ikke råd til at lægge til side til alderdommen.

"Det kan man måske gøre, hvis man har en høj løn. Men det har jeg ikke mulighed for. Overhovedet. Så ved jeg ikke hvad vi skulle leve af, for min løn er ikke specielt høj," fortæller Mariandl.

Siden hun og hendes mand mistede et barn i år 2000, har manden gået hjemme. Dengang havde de to teenagebørn, så det gav god mening med Mariandls skæve vagter. Så i det konkrete tilfælde har Mariandl faktisk en større pension end sin mand. Men da parret i dag alene forsørger sig ved Mariandls indkomst, gør det parrets økonomi endnu mere beskeden og muligheden for at trække ekstra midler ud endnu mindre sandsynlig.

De 3.800 kroner i pension bliver trukket af en løn, der består af en grundløn på 23.700 kr. Oveni den får Mariandl diverse tillæg for skæve vagter om aftenen og i weekender. Beløbet, der tikker ind på hendes konto som nettoløn, lyder typisk på 18.-19.000 kr.. Så for hende er det en utopisk tanke, at skulle spare yderligere omtrent 4.500 kr. op hver måned, som 2025-planen lægger op til. Heller ikke selv om det kun er i de sidste fem år op til pensionen, hun ville skulle spare ekstra op. For hun regner da ikke med at komme til at tjene markant mere, end hun allerede gør i dag, som hun siger.

Tilbage står, at regeringens forslag hverken vil løse samspilsproblemet for bl.a. lavtlønnede kvinder eller gøre noget ved pensionsulighederne. Det vil blot føje en ny pensionsulighed til den eksisterende. Skal pensionsområdet alligevel gentænkes, er det afgørende også at have øje for de kønsmæssige skævheder, systemet allerede har. Ellers forstærkes uligheden blandt de ældre mænd og kvinder.