Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sådan kan det gøres: Husk at fortælle den gode historie

Søren Christensen gik over til øko-landbrug i 2007 - og det har han ikke fortrudt. Foto: Johan Gadegaard

Sådan kan det gøres: Husk at fortælle den gode historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugerne vil vide noget om, hvordan deres mad bliver til, siger Søren Christensen, der er gået over til økologisk kødkvæg

Kvægbruger Søren Christensen, syvende generation på Aanumgård ned til Skjern Å, valgte i 2004 at sætte malkekøerne ud og gå over til økologisk kødkvæg.

I dag driver han en bedrift på 160 hektar med vinterfoder til dyrene og salgsafgrøder som gulerødder, ærter og korn.

Dertil kommer 450 hektar naturplejeareal i Skjern Enge og i Borris Hede, hvor der går Limousine- og Angus-kvæg samt heste.

Sammen med kollegaen Erling Bonde driver han Økogårdene Skjern Enge, der siden 2011 har leveret økologiske fødevarer fra Skjern Enge til danske forbrugere.

For Søren Christensen - der siden 2008 har været formand for Vestjysk Landboforening - var overgangen til økologisk drift ikke særlig svær. Men har han nogle råd til landmænd, der vil skifte til økologisk kødproduktion?

1. Man skal være indstillet på, at det er en anden måde at drive sit landbrug på. Lige pludselig skal dyrene være ude meget mere, man er mere afhængig af vind og vejr, og der er nogle flere krav omkring miljø og dyrevelfærd, man skal leve op til. Det foder, der skal købes ind, bliver i alt fald heller ikke billigere.

2. Når man har gjort op med sig selv, at man vil økologien, skal man i gang med selve omlægningen. Der går to år fra en landmand begynder at dyrke jorden efter de økologiske regler, til at gårdens afgrøder kan sælges som økologiske. Husdyr skal som udgangspunkt være født og have levet hele deres liv under økologiske produktionsforhold, før at produkterne kan sælges som økologiske.

3. Når man er overgået til økologisk kødproduktion, er det væsentligt hele tiden at have dyrenes velfærd og trivsel for øje. Det betyder meget for kvaliteten. Vi lægger vægt på rolige omgivelser, både når dyrene er på græs og i stald. Kvæget skal kunne bevæge sig sig frit og naturligt, og det vokser langsomt, hvilket giver en god fedtmarmorering og smag i kødet.

4. Det er også afgørende vigtig, at man sikrer afsætningen. Der skal være økonomi i det, for at man kan få det til at køre. Man skal jo tænke på, hvor meget kapital man har siddende i sådan en flok dyr. Erling Bonde og jeg har gjort det på den måde, at vi har dannet selskabet Økogårdene, som vi sælger dyrene ind til, og hvorfra produkterne afsættes, og vi har god efterspørgsel.

5. Det betyder meget, at man fortæller den gode historie. Forbrugeren i dag vil vide noget om, hvordan afgrøderne bliver dyrket, hvordan dyrene har haft det, hvem landmanden er, hvad han laver og så videre. Vi får jævnligt besøg af folk, der vil se Skjern Enge, og så får vi dem vist rundt og solgt noget godt kød.

I det hele taget er det vigtigt for landbrugserhvervet, at man får åbnet op, og fortæller om alle de ting, der sker på bedrifterne, fastslår Søren Christensen.

Det gælder både for økologisk og konventionelt landbrug.

Øko-landmand: Vi skal have historien med