Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ringkøbing tabte topkamp i stort mudderbad

Christian Nissen scorede til 1-1 på hovedstød i nederlaget på 3-1 mod FC Sydvest 05 Tønder. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Ringkøbing tabte topkamp i stort mudderbad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner Nicolai Wael var rystet over de forhold, Ringkøbing Fodbold spillede under, da de tabte 3-1 i Løgumkloster mod FC Sydvest 05 Tønder i 2. division.

Løgumkloster: Farce - skandale - useriøst - pinligt.

Ringkøbing Fodbolds cheftræner Nicolai Wael var godt oppe at køre efter Ringkøbings nederlag i Løgumkloster mod FC Sydvest.

Selvfølgelig var han mest træt af nederlaget - og måden det skete på. Men hans irritation over afviklingen af kampen fyldte faktisk mere i hovedet på træneren.

- Du tror det er løgn. Jeg troede slet ikke, man kunne opleve sådan noget på det her niveau, begyndte Nicolai Wael.

Det hele startede torsdag med en melding om, at kampen skulle spilles på kunstgræs. Det havde Ringkøbing intet mod, og det forberedte de sig så på.

- Så fik vi en opringning fredag, at kampen skulle spilles på stadion alligevel. De sagde, at det var noget med DBU, der havde lavet en fejl. Nå vi kom til Løgumkloster, og så spillede U17-landsholdet på den bane, vi skulle spille på. Den bane var våd, så den blev kørt helt op. Det forsøgte Sydvest så at klare med to traktorer, der tromlede banen, men det blev det nærmest værre af, for så var der mudder og vand i overfladen over alt på banen, der lå 50 meter fra den kunstgræsbane, vi egentlig skulle have spillet på. Det var forfærdeligt. Folk tumlede rundt. Hvis man forsøgte at presse, så gled man, så snart man forsøgte at ændre retning. Spillerne skøjtede så meget rundt, at de lå mere ned, end de stod op. Nej det var godt nok useriøst. Bagefter hørte vi, at Sydvests træner havde fået flyttet kampen, da han var bange for at møde os på kunstgræs. En skandale, fortalte Nicolai Wael.

Det blev således en kamp, hvor det bare drejede sig om at sparke bolden frem og så se, hvad der ville ske.

I første halvleg skete der ikke meget. Sydvest løb fra Ringkøbing i kontraløb til 1-0 efter et kvarter. Ringkøbing havde et enkelt forsøg ved Christian Nissen lige på målmanden. Resten var tilfældigheder.

Ringkøbing fik ændret lidt på tingene i pausen, og det gav et pres. Der var hovedstød lige forbi mål, og Sydvest headede på egen overligger, inden det blev 1-1. Jacob sandal spillede fint bolden frem til Kasper Thomsen, og hans hårde og præcise indlæg headede Christian Nissen i mål til 1-1.

Det havde været et ok resultat for Ringkøbing.

- Men nej. Kort før tid snorksov vi ved hjørnespark til bagstolpen. Bolden blev headet retur ind foran mål til 2-1. Kort efter gav en ren tilfældighed 3-1. Jeg er så gal over, at vi ikke overholdt helt klare aftaler ved målet til 2-1. Nu står vi med en kamp, vi absolut intet kan bruge til. En kamp som aldrig skulle være spillet, sagde Nicolai Wael.

2. division pulje 3

FC Sydvest 05 Tønder-Ringkøbing Fodbold 3-1 (1-0).

Mål: 15. minut: 0-1. 79. minut: 1-1 ved Christian Nissen. 85. minut: 2-1. 87. minut: 3-1. En advarsel til Lennard Lauridsen. Ringkøbings holdopstilling: mads Petersen, Jesper Dalsgaard, Jakob 'Hurup' Andersen, Kasper Thomsen, Lennard Lauridsen, Mikkel Kjeldstrup (46. minut: Anders Vestergaard Larsen), Andrés Lope, Matias Thorup (60. minut: Hans Henrik Andreasen), Gloire Rutikanga (76. minut: Jacob Sandal), Jacob 'Jay' Andersen og Christian Nissen.