Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lancasteren trak stort publikum


Lancasteren trak stort publikum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Op mod tusind tilskuere overværede overflyvningen af Lancaster-bombemaskinen på Stadilø lørdag eftermiddag

Der var nærmest trafikprop på Stadiløvej i eftermiddags, da mange hundrede bilister skulle finde en p-plads i rabatten og siden forlade stedet igen.

Årsagen var naturligvis besøget af Royal Air Forces Lancaster-bombemaskine, der atter i år på den 5. maj overfløj kirkegårde og mindesteder for faldne allierede flybesætninger i Danmark - og naturligvis gravstedet på marken på Stadilø, hvor otte flyvere ligger begravet.

Lancaster-bomberen var programsat til klokken 14.28, men var lidt forsinket, ganske givet på grund af den stride modvind fra nordvest, der i øvrigt rev godt i kinderne på publikum på jorden og strakte de til lejligheden hejste Dannebrog, Union Jack og det australske flag helt ud.

Men den historiske gæst dukkede op, først som en lille prik på sydhimlen og så dykkede den ellers ned i 150 meters højde og brølede hen over tilskuerne, der virkelig mærkede larmen fra de fire Rolls Royce-motorer.

Maskinen overfløj Stadil-marken tre gange og satte så kursen mod øst. Den overnatter i Billund og returnerer til England søndag formiddag.