Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kære Læser: Velkommen til en ny netavis

Gudrun Pedersen, ny redaktør i Ringkøbing, er vokset op i Tarm, men har i mange år boet på Lolland-Falster. Foto: Tommy Kofoed

Kære Læser: Velkommen til en ny netavis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hurtigere, flottere og mere overskuelig - det er ambitionen med den nye udgave af dagbladetringskjern.dk

Dagbladetringskjern.dk har fået nyt udseende, men du finder stadig den stærke lokale nyhedsdækning lige her.

Vi har gjort siden mere enkel, overskuelig og levende, og hastigheden er hævet i mere end én forstand.

Dels rent teknisk: Din nye netavis vil reagere meget hurtigere end det tidligere site. Men også journalistisk: Vi træder speederen i bund på vores nyheder, så siden bliver endnu mere aktuel end hidtil.

Ambitionen er at forbedre nyhedsdækningen og understøtte nyhederne med flere billeder, video, grafik og andre digitale muligheder.

Når vækkeuret ringer hos vores læsere, er journalisterne i gang med dagens vigtigste historier, og mange dage er det langt ud på aftenen, inden nyhedsbureauerne overtager nattevagten.

Stærk lokal debat

Samtidig med de hurtige nyheder lægger vi også vægt på muligheden for fordybelse med masser af baggrund, perspektiv, analyse og debat.

Det lokale debatstof er vigtigt for os og har derfor fået en mere fremtrædende plads på den nye netavis.

Vores artikler på nettet giver direkte adgang til at diskutere indlæg og artikler via Facebook.

Du kan se Dagbladet på Facebook her

Som hele områdets lokale medie ønsker vi at være omdrejningspunkt for den brede debat om de vigtige spørgsmål, der skaber sammenhold eller skiller vandene i vores del af verden.

God journalistik koster ...

En del af indholdet på dagbladetringskjern.dk vil fortsat være gratis for alle, men vi reserverer noget af det bedste til vore betalende abonnenter.

De historier, der er forbeholdt abonnenter, er mærket med et plus. Er du ikke abonnent, bliver du tilbudt et plusabonnement til 49 kroner per måned, når du klikker på artiklen.

God journalistik er værd at betale for, og god journalistik gør en forskel for forståelsen og sammenhængskraften i vores lokale samfund.

Det er der heldigvis flere og flere, der får øjnene op for: Tusindvis af vestjyder læser hver dag deres lokale nyheder på dagbladetringskjern.dk.

Søndags-eAvis til abonnenterne

Fornyelsen af Dagbladets netavis er blot en af mange forbedringer, der i disse måneder følger i kølvandet på vores nye medlemskab af mediefamilien Jysk Fynske Medier, der er landets næststørste privatejede mediekoncern og satser benhårdt på at udvikle lokale og regionale medier.

Torsdag følger vores næste forbedring, når avisteknikerne er færdige med at ombygge vores papiravis. En sektion med alle de lokale og regionale nyheder bliver nu suppleret af en helt ny sektion med nationale og internationale nyheder, business, kultur og debat.

Som abonnent får du hver søndag en eAvis oven i dit abonnement.

På Dagbladet håber vi, at vores fornyelse og forbedring af netvaisen vil falde i din smag. Vi vil meget gerne høre din mening og modtager med tak både ris og ros.

Venlig hilsen

Gudrun Pedersen,Konstitueret chefredaktør