Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anne Sofie Hjort er udtaget til A-landsholdets bruttotrup

Anne Sofie Hjort er den første spiller fra Ringkøbing Håndbold, der er blevet udtaget til A-landsholdets bruttotrup. Foto: Mikkel Jezequel
Foto: Mikkel Jezequel

Anne Sofie Hjort er udtaget til A-landsholdets bruttotrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Håndbold har fået sin første danske A-landsholdsspiller

Mandag formiddag offentliggjorde landstræner Jan Pytlick sin nye bruttotrup til landsholdet, og blandt navnene var Anne Sofie Hjort fra Ringkøbing Håndbold.

»Jeg fik besked i tirsdags. Det var vildt dejligt og næsten surrealistisk. Jeg havde slet ikke A-landsholdet inde i mine tanker, for jeg er jo først lige sluttet på U20-landsholdet har i sommer,« siger en lykkelig Anne Sofie Hjort.

Som en understregning af sin aktuelle styrke scorede Anne Sofie Hjort da også ti mål i kampen mod Silkeborg/Voel KFUM i går. »Det var meget fedt rent personligt, selv om det var træls, vi tabte kampen,« siger Anne Sofie Hjort.

Hårdt arbejde bag successen

20-årige Anne Sofie Hjort har gennemgået en fantastisk udvikling, siden hun i 2010 skiftede til Ringkøbing Håndbold for at udvikle sig i 1. division.

»Det var det rigtige valg for mig. Nu er jeg blevet mere en to-vejs spiller end tidligere, hvor jeg mest blev brugt i forsvaret. Jeg har fået den ekstra spilletid, der skulle til for at udvikle mig, og jeg er vokset med ansvaret, lige som jeg har arbejdet meget hårdt for tingene specielt siden min knæskade,« fortæller Anne Sofie Hjort.

I Ringkøbing Håndbold er man stolte over udtagelsen. »Det er så flot af Anne Sofie, og vi kan også være super stolte på hele Ringkøbing Håndbolds vegne. Vi har i klubben formået at være med i udviklingen, der har gjort en ambitiøs U18-spiller til A-landsholdsspiller. Det er også cadeau til hele vores trænerstab og vores træningsmiljø i Ringkøbing Håndbold,« siger sportschef Jan-Ole Kristensen til klubbens hjemmeside.