Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter Helle: Skal andre borgere have ret til det samme?

Helle Filsø Madsen, da hun fik overbragt den gode nyhed om, at hun alligevel blev bevilget et ophold på bostedet i Herning, der er har hendes sygdom som speciale. Nu skal udvalget se på, hvordan andre borgere skal behandles. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Efter Helle: Skal andre borgere have ret til det samme?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialudvalget skal på næste møde diskutere serviceniveau som en konsekvens af Helle-sagen.

Ringkøbing-Skjern: Den 4. maj bøjede socialudvalget sig for det folkelige pres og tildelte den huntingtonssyge Helle Filsø Madsen en plads på et specialbosted i stedet for den plads på Spjald Plejehjems demensafsnit, hun først var tildelt.

Den 40-årige mor til tre vandt kampen, men dermed er sagen slet ikke slut. Tilbage står nemlig, hvilke konsekvenser Helle-sagen skal have for borgere i en lignende situation.

Derfor skal socialudvalget på sit næste møde diskutere, om Helle-sagen "skal danne præcedens for serviceniveauet i lignende sager fremover". Altså, om en yngre borger har ret til at sige nej til at blive placeret på et plejehjem og i stedet må vælge et bosted uden for kommunen - selv om det er dyrere.

Penge til flere Helle'r i budgettet
Borgere på plejehjem
I Ringkøbing-Skjern Kommune bor der i dag otte borgere på plejehjem, som er under 60 år.Yderligere fem borgere på plejehjem er mellem 60 og 64 år.De fleste af disse borgere har diagnoser, som er velkendte i en plejeboligenhed - dvs. følger afhjerneblødninger og andre hjerneskader, Parkinson, sklerose og demens. En enkelt borger harHuntington Chorea.

Aktuelt er 70 procent af borgerne, som bor i plejebolig i kommunen over 80 år. 31 procent af beboerne erover 90 år.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Hvilke kriterier?

Hvis politikerne siger ja til, at andre skal kunne gøre som Helle, melder sig så de næste spørgsmål: Hvilke kriterier skal forvaltningen tage med i betragtning, når den bedømmer en borger.

Ifølge forvaltningens egne oplysninger til politikerne, bruger forvaltningen nemlig kun to kriterier, når de visiterer en borger til plejebolig: Borgeren skal have nedsat funktionsevne og desuden et komplekst behov for hjælp hele døgnet - eventuelt i skærmede omgivelser.

- Der indgår således ingen overvejelser om alder, diagnose eller familiemæssige forhold, ligesom spørgsmålet om prisforskel mellem plejeboliger ikke har været inddraget, skriver forvaltningen.

I Helle-sagen gik kritikken netop på, at forvaltningen ikke tog hensyn til Helles diagnose, alder, og at hun har børn i skolealderen. Helles familie pegede på, at netop disse tre kriterier gjorde, at hun ikke kunne bo på Spjald Plejehjem.

Socialchef John Christensen gør opmærksom på, at forvaltningen altid foretager en konkret individuel vurdering, hvor man også ser på borgerens alder, diagnose og familieforhold.

- Det er et ønske fra politikerne, at de gerne vil diskutere serviceniveauet og fastlægge, hvor det skal ligge fremover. Derfor kommer vi med dette oplæg til diskussion af kriterierne. Politikerne skal derfor drøfte, om nogle af kriterierne, eksempelvis alder, skal tillægges større vægt, når vi vurderer en borger. Men samtlige kriterier bliver altså brugt, siger John Christensen.