Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


19-årigt målmandstalent kommer til Skjern

Emil Nielsen, Århus Håndbold. Arkivfoto.
Foto: Ole Nielsen

19-årigt målmandstalent kommer til Skjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årige Emil Nielsen har skrevet under på en treårig kontrakt med Skjern Håndbold.

Målmandstalentet Emil Nielsen siger nu farvel til barndomsbyen Aarhus og rykker til Skjern, hvor han netop har underskrevet en treårig kontrakt med Skjern Håndbold. Skiftet fra Århus Håndbold skyldes ifølge den 19-årige aarhusianer, at det er i det vestjyske drømmen om blive god nok til landsholdet ligger gemt.

»Jeg føler mig klar til at tage skridtet videre i min karriere og forfølge min drøm om at blive A-landsholdsspiller. Den drøm tror jeg kan realiseres i Skjern Håndbold, siger Emil Nielsen i pressemeddelse fra Skjern Håndbold.

Han uddyber:

»Jeg tror inderligt på konceptet i Skjern Håndbold og er overbevist om at vi sammen kan hente flere medaljer til klubben,« fortæller den nuværende keeper i Århus Håndbold.

Bestyrelsesformanden i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, glæder sig over tilgangen af den talentfulde keeper.

»Vi er stolte over, at endnu et dansk stortalent skifter til Skjern Håndbold. Emil Nielsen har trods sin unge alder allerede bevist, at han kan begå sig på den helt store scene. Tilgangen af Emil Nielsen passer ind i vores strategi om at have en trup-sammensætning af både nuværende og potentielle landsholdspillere,« siger Carsten Thygesen.