RINGKØBING

Lørdag formiddag fik Midt- og Vestjyllands Politi en melding om en mand, der stod og solgte tøj fra sin bil på parkeringspladsen ved Kvickly.

Manden beskrives som værende italiensk af udseende og ganske nydeligt klædt.
Tøjet solgte han under påskud af, at hans kuffert ellers ville blive for tung til flyveturen hjemad, men der er formentlig tale om ulovlige kopivarer.