En 84-årig kvinde på Vibevej fik onsdag klokken 12.18 stjålet 1600 kroner. Kvinden, der bor i et rækkehus, hørte uro i soveværelset og gik ind for at kigge. Hun kunne se, at nogle havde rodet i hendes ting og konstaterede, at der var stjålet 1600 fra to punge. Kvinden så en bil køre fra stedet.
Det drejer sig ifølge vagthavende ved Ringkøbing Lokalpoliti om en mørkeblå beskidt bil med sort bagrude; i bilen sad to personer. Kvinden havde ikke opdaget, der var kommet personer ind ad den ulåste dør og direkte ind i soveværelset, som ikke kræver, man går igennem stuen.
Irvin Christensen, politikommissær ved Ringkøbing Lokalpoliti, opfordrer derfor borgere til, at de låser yderdøren.
Mand i stuen
En 73-årige kvinde, der bor i lejlighed på Bergsk Plads, blev onsdag klokken 14.10 temmelig overrasket. Da kvinden vågnede fra sin middagslur, stod der nemlig en mand, som hun ikke anede, hvem var, i hende stuen med ryggen til hende. Manden spørger efter Else Marie, og derefter går han.
Det viser sig senere, at hendes pung samt et bundt nøgler er stjålet. På vej ud noterede kvinden sig, at manden er omkring 25 år, lyshåret og har en mørk jakke og skjorte på.
Irvin Christensen tror ikke, at det drejer sig om samme tyv, men vil ikke afvise det.
Han opfordrer folk til at låse døren.








































seneste kommentarer