Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ferietid er indbrudstid: Tre huse udsat for indbrud

Genrefoto.

Ferietid er indbrudstid: Tre huse udsat for indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukendte gerningsmænd har været på spil på tre adresser i denne uge. De er gået efter hurtigt omsættelige værdier.

Borris-Tarm-Vorgod: Ferietid er højsæson for indbrud.

I løbet af denne uge er det blandt andet gået ud over tre husstande i henholdsvis Borris, Tarm og Vorgod, fortæller lokalpolitiet i Ringkøbing.

På Arnborgvej i Borris slog en hurtig tyv til onsdag eftermiddag. Ejeren var væk i tidsrummet mellem klokken 13.15 og klokken 14.45, og i løbet af halvanden time skaffede tyven sig vej indenfor gennem en terrassedør og gennemrodede hele huset.

Tyven slap af sted med forskellige smykker og et spejlreflekskamera af mærket Canon.

Også ejeren af et hus på Korsvej i Tarm fik den kedelige oplevelse at komme hjem til et gennemrodet hus efter at have haft ubudne gæster.

Ifølge politiet skete indbruddet i tidsrummet mellem søndag eftermiddag og onsdag eftermiddag. Tyven har skaffet sig vej indenfor ved at knuse en rude til stuen og har efterfølgende gennemrodet hele huset. Også husets garage er blevet endevendt ved indbruddet, fortæller politiet.

Udbyttet blev nogle kontanter og en bærbar Macbook-computer.

I Vorgod slog var en indbrudstyv på spil i perioden mellem mandag eftermiddag og onsdag eftermiddag. Tyven knuste en rude i en terrassedør for at komme indenfor og stjal forskellige smykker, oplyser politiet.