Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den "søde" ventetid hos Kaj er et ufatteligt mareridt


Den "søde" ventetid hos Kaj er et ufatteligt mareridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

 

Læserbrev: I mit professionelle virke og privat har jeg mødt mange spændende mennesker og skæbner. Mødet med minkfarmeren Kaj for et par dage siden, sidder stadig dybt i sjæl og sind. Det handler om vindmøller, vanvid og vandalisme.

For få dage siden sluttede parringsakten på Kajs minkfarm, der ligger nogle kilometer fra byen Videbæk. Her oplevede Kaj for fjerde år i træk, at 30 procent af hans moderdyr ikke kom i brunst. De første fødsler for de moderdyr, der blev gravide, vil finde sted omkring 20. april. Normalt vil der være tale om den søde ventetid, men for Kaj handler det om, at han endnu engang skal opleve et ufatteligt mareridt.

Omkring 2.000 af de nyfødte unger vil om knap en måned være vanskabninger uden ben og hoveder, ganespalte og med åbne maver. Sådan har virkeligheden på minkfarmen været siden 2013, hvor fire vindmøller blev opsat få hundrede meter fra minkfarmen og Kaj og hustruens private bolig. I det daglige er der uro overalt på minkfarmen. De stakkels dyr skriger bl.a. over skyggevirkningen fra vindmøllerne, og den såkaldte lavfrekvente lyd, som blandt andet vindmøller udsender.

Trods voldsomme protester lykkedes det ikke for Kaj og familien at afværge, at Herning Kommune gav et par investorer tilladelse til at opstille vindmøllerne så tæt på minkfarm og beboelse. Kommunalbestyrelsen i Herning med borgmester Lars Krarup i spidsen, har siden stået i kø ved håndvasken og tilbagevist, at vindmøllerne kan have noget at gøre med minkenes tilstand og adfærd. Indtil møllerne blev opstillet, har der i over 25 år ikke været nogen problemer med moderdyrenes fødsler på Kajs minkfarm. Dette i sig selv burde få en rød lampe til at lyse og larme i selv politikeres hoveder.

Kø ved håndvasken er der også hos vindmølleindustrien og diverse eksperter, der på forskellig vis forsøger at forklare (læs: bortforklare), at lavfrekvent lyd kan være årsagen. Her er køen ved håndvasken nemlig uendelig. Dertil kommer et sammenrend af lobbyister købt og betalt af vindmølleindustrien, der med alle midler gør alt for at forplumre virkeligheden og debatten. De sørger for, at politikere, naivt, ukritisk og med glubende appetit æder alle vindmølleargumenter. Kaj bliver omtalt som en kværulant og et brokkehoved, som bare skal underkaste sig vindmøllernes velsignelser. I forløbet indtil nu, har Kaj været tæt på at blive slået omkuld af stress og modgang med hjerteproblemer til følge.

Heldigvis er Kaj en mand med stort format, indsigt og ikke mindst mod og styrke. Han kæmper for sin ret til fortsat at drive sit erhverv og et eksistensgrundlag uden frygt for liv og lemmer for såvel mennesker som dyr. For som Kaj siger: "Hvis vindmøllerne kan skade dyr og deres forplantning, så siger min fornuft og logiske sans, at så kan lavfrekvent støj fra vindmøller, også skade gravide kvinder".

Dette hermed til tanke og eftertanke. I eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune er der utallige vindmøller, som står blot få hundrede meter fra beboelser. Man må virkelig håbe, at ansvarsbevidste politikere har gjort deres arbejde og meget grundigt har sat sig ind i de risici vindmøller udgør. Eller har vi simpelthen at gøre med en mafia af vindmølleproducenter og lands- og lokale politikere, der er bedøvende ligeglade med dyre- og menneskeliv?

Hvor ussel mammon overtrumfer anstændighed og ordentlighed?

Nu går Kaj målrettet efter at få de fire vindmøller fjernet samt få en erstatning for det modbydelige overgreb, vindmøllerne har betydet for ham og hans professionelle virke som minkfarmer. En afregning ved kasse et kan dog ikke hele sårene, hverken på dyr eller mennesker.

Tankevækkende er det i øvrigt, at det lokalt valgte folketingsmedlem for partiet Venstre, Esben Lunde Larsen, der er regeringens miljøminister, forholder sig fuldstændig tavs i forhold til debatten om vindmøller og i særdeleshed kystnære vindmøller.

Her har vi at gøre med en kolossal kryster af en politiker og minister, der ikke skal have smuds på fingrene og stille klare kontante krav til vindmølleindustriens gøren og laden.