Så er tiden vist inde til at man rundt omkring i det danske debatlandskab tager en dyb indånding.
Tæller til 10, og overvejer om ikke det, som en tidligere norsk statsminister vistnok sagde engang, »gælder om at holde kæft«.
Der er nu gået små fem dage siden Anders Breiviks ufattelige terrorhandling i Oslo og på øen Utøya, chokerede os alle, men ugerningen var dårlig nok kommet til afslutning, før den blev forvandlet til ammunition imellem venstre- og højrefløjen.
Det er ganske enkelt usmageligt i forhold til ofrene og deres familier at bruge dem og deres tragedie i en ideologisk kamp.
Det er også farligt for demokratiet, hvis man forsøger at gøre lovlige, demokratiske partier eller bestemte debatører, der holder sig inden for lovens rammer, medansvarlige for hans udåd.
Lige så lidt som demokratiske, ikke-voldelige socialister var ansvarlige for Blekingegadebandens forbrydelser i 70’erne og 80’erne, lige så lidt har demokratiske ikke-voldelige højreorienterede ansvar for Anders Breiviks ugerning.
Ansvaret for den påståede hårde tone er begge sider lige gode om:
Der er røget lovlig mange finker af panden på begge fløje de seneste år, og der synes at være opstået en gensidig foragt for hinandens synspunkter.
I øvrigt er spørgsmålet, om en »tone« kan være en begrundelse for anklager om medansvar for en afskyelig handling. Og om »tonen« kan få en mand til at gå amok og gøre sig selv til massemorder?
Næppe.
Da Blekingegadebanden tog skridtet fra ordenes kamp til våbnenes; da Anders Breivik gjorde det samme, trådte de bevidst over kridtstregen, og gerningsmændene alene bærer ansvaret.
Hverken venstre eller højrefløjen.
De som benytter den ufattelige tragedie i Norge til et korstog mod deres politiske modstandere, som for eksempel Helge Albertsen fra Spjald i går her i spalterne, udviser simpelthen ikke politisk ansvar.
Tror nogen, at det gavner samfundets debat, og dermed det allerhelligste, demokratiet, hvis der indledes en heksejagt på lovlige politiske synspunkter, blot fordi den sindssyge Anders Breivik har klippe-klistret nogle af dem til sit ubehagelige politiske »testamente?«
Nej. Tæl til ti. For nu er tiden til sorg og medfølelse og sammenhold, som Norge i øvrigt selv på rørende vis udviser i disse dage.
Demokrati og sammehold er vores våben.
Alle politiske partier - fra højre til venstre - må nu stå sammen!
seneste kommentarer