Onsdag eftermiddag sendte FC Midtjylland en børsmeddelelse ud om, at klubbens koncerndirektør Søren Bach stopper med øjeblikkelig virkning.
I meddelelsen står der, at det sker efter gensidig aftale.
Der er ingen ting om, hvorfor Søren Bach fra Holstebro fra dags dato ikke længere er direktør i FC Midtjylland.
Det blev kun til knap 16 måneder i direktørstolen for Søren Bach, der kom til en klub med store ambitioner. Men samtidig også en klub, der har store økonomiske problemer.
I de seneste to sæsoner har FC Midtjylland haft et underskud på knap 80 millioner kroner. Det hjalp dog gevaldigt på klubkassen, da der blev indgået en aftale med en indisk rigmand, der sikrede sig en tredjedel af aktierne i klubben.
Søren Bach kom i efteråret 2010 fra en stilling i Dansk Bak, hvor han arbejde med private formuer.Den fremtidige direktion i FCM Holding A/S og FC Midtjylland A/S vil bestå af Jens Ørgaard, Claus Steinlein og Søren Søe Plougsgaard (nuværende økonomichef), mens direktionen i FCM Håndbold A/S vil bestå af Søren Søe Plougsgaard.





































seneste kommentarer