Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fotos: Flyene gik i luften over Stauning

Blikkene var rettet mod himlen i Stauning, da årets Air Show blev afviklet i ganske fint vejr. Der kom omtrent 2000 tilskuere for at se de 43 fly, som gik på vingerne. Foto: John Randeris

Fotos: Flyene gik i luften over Stauning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

STAUNING: Himlen over Stauning var levende, da den lille lokale lufthavn lørdag holdt sit flyshow, Stauning Air Show. De mange fly brummede og cirklede rundt mellem de grå og hvide skyer og fint solskin.

Flyentusiasterne mødte op i god tid for at sikre sig tid til en sludder med ligesindede og ikke mindst en god udsigt ved hegnet, mens børnefamilier med flere sørgede for en pæn lang kø ved indgangen, da de første fly gik i luften ved 13-tiden.

- Vi har haft et rigtig godt Air Show, fortæller bestyrelsesformand for Stauning Lufthavn, John G. Christensen.

Antallet af solgte billetter er endnu ikke optalt, men John G. Christensen vurderer, at der har været et par tusinde besøgende, hvilket han glæder sig over.

Mustang tog en ekstra tur

Opvisningen, der talte 43 fly, bød da også på masser af spændende fly, som man ikke får at se på himlen særlig ofte. Det store trækplaster var P-51 Mustang "Louisiana Kid", der blev bygget i 1947 og gjorde tjeneste i RCAF. Og da en norsk pilot måtte melde afbud på grund af dårlig vejr i Bergen og efterlod et hul i dagens program, fik tilskuerne Mustangen at se hele to gange.

Tilskuerne var ikke de eneste, som nød Air Showet. Lufthavnen fik også positive tilbagemeldinger fra flybesætninger.

- De fortalte, at sammensætningen af showet var fint og at der var et stort spænd i opvisningen med mange gode flyvemaskiner. Men vi har også haft nogle gode folk til at finde nogle meget spændende fly, siger John G. Christensen.

Næste gang, der er Air Show i Stauning Lufthavn, er i 2019.