Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Adventure Park: Vi har haft den bedste juli nogensinde

Adventure Park har haft en rigtig flot sommer. Foto: Jørn Deleuran

Adventure Park: Vi har haft den bedste juli nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Adventure Park på Holmsland er ikke blevet påvirket af en ustadig dansk sommer. Her kan man melde om juli-rekord.

Holmsland: Hvad, der startede som en blomsterbutik mellem Ringkøbing og Søndervig, har udviklet sig hastigt.

Blomsterbutikken er væk, og i dag er Adventure Park en af de helt store turist-magneter i her i lokalområdet.

Adventure golf, fodboldgolf, håndboldgolf og fodboldpool er bare nogle af de oplevelser, Adventure Park byder på, og sommeren har været særdeles god i år.

Det fortæller indehaver Allan Nymark.

- Vi har haft den bedste juli nogensinde. De store regnmængder er først for alvor kommet i august, og det har været godt, fortæller han. 

Vores største konkurrent er stranden. Derfor har det været optimalt, og mange dage har vi haft maksimal kapacitet.
Allan Nymark, Indehaver af Adventure Park.

Vejret har givet fordel

Soltimerne har været få denne sommer, og det har gået ud over flere turiststeder. Det ustabile klassiske danske sommervejr har dog haft den modsatte effekt hos Adventure Park.

Her har forholdene nemlig været perfekte, og det har givet parken en vigtig fordel.

- Det har været typisk dansk vejr, og vores største konkurrent er stranden. Derfor har det været optimalt, og mange dage har vi haft maksimal kapacitet, fortæller Allan Nymark.

Indehaveren ser det som en fordel, at et armbånd har givet gæsterne mere frihed til at bruge Adventure Park.

Blandt andet kan børnefamilier nu forlade parken og komme tilbage senere på dagen uden omkostninger.

Samtidig kan de mange besøgende sikre en rekord-sommer samlet.

- Det er jeg næsten sikker på, at vi rammer. Mange besøgende er dog ikke nok. Man skal også minimere omkostningerne, fortæller Allan Nymark.

Nyt håb for udvidelse

Allan Nymark har tidligere gjort opmærksom på, at han ønsker en udvidelse af Adventure Park. Et håb, der måske kan blive til virkelighed.

Adventure Park er nemlig blevet valgt blandt tre steder, hvor planloven måske kan bliver lempet. En planlov der ellers har stået i vejen for drømmen om udvidelse. Godkender Folketing planloven til efteråret, kan der dog komme muligheder.

- Vi vil selvfølgelig gerne udvide i forhold til flere overnatninger, som også er gået godt i år. Ting tager dog tid, og vi skal undersøge det først, hvis det hele går igennem, udtaler indehaveren.