Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Breaking: Treårige Villum er fundet i god behold

En kæde af mennesker leder efter Villum. Foto Anita Rahbek.

Breaking: Treårige Villum er fundet i god behold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SØNDERVIG: Ved 15.30-tiden brød hele stranden ud for Søndervig ud i klapsalver. Treårige Villum var fundet i god behold!

Drengen forsvandt fra sin mor lidt før klokken 15, og den fortvivlede kvinde henvendte sig til livredderne ved livreddertårnet på stranden lidt syd for Badevej, fortæller Dagbladets reporter, Anita Rahbek, der tilfældigvis var på stranden på det tidspunkt.

På grund af det gode vejr er stranden fyldt med mennesker.

Kort tid efter kaldte livredderne alle folk op af vandet, fortæller Anita Rahbek.

- Derefter blev folk opfordret til at hjælpe med at lede efter drengen, og folk dannede en lang kæde for at lede både syd på og nord på.

Søværnets Aktionsbil (SAR-bilen) kørte til Søndervig fra Hvide Sande, og redningsbåden gik i vandet mens en eftersøgningshelikopter var i luften over området.

Lige omkring klokken 15.30 brød stranden dog ud i klapsalver, da det blev bekendt, at en dreng var fundet længere syd på, og at det var den savnede Villum, fortæller Anita Rahbek.

- Han var blevet spottet af et ægtepar cirka to en halv kilometer syd på. De forsøgte på at komme i kontakt med ham, men han ville ikke sige noget. Så fulgte de efter ham, mens han gik videre, og fik på en eller anden måde alarmeret politiet.

Kort tid efter kunne Villum så forenes med sin meget glade mor og sin lige så glade storesøster.

- Det var utroligt bevægende at opleve, hvordan alle på stranden lynhurtigt blev involveret i eftersøgningen, og hvordan folk levede med i det, siger Anita Rahbek.

Livredderkursus giver mening efter redningsaktion