Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esben Lunde kaster en million efter bifangster

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er her ude med snøren i Skjern Å - den konkurrence, han nu er klar til at udskrive, retter sig mod bifangst ved fiskeri på havet. Arkivfoto: Morten Stricker.

Esben Lunde kaster en million efter bifangster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fisk under mindstemålet er for gode til at ende som fiskemel, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Hvide Sande: Når fiskerens fangst er landet på kutteren eller trawleren, sker det, at uønskede fisk er med om bord. Det kan være fisk, der er under mindstemålet og derfor ikke må anvendes som spisefisk - eller arter, som ikke har den store værdi for fiskeren.

Ved at sætte madding på krogen i form af en præmie på én million kroner håber miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at billedet kan vendes:

- Alt for meget god fisk ender som forholdsvis billigere produkter, fordi det ikke er muligt at udnytte fisken bedre. Jeg vil gerne udskrive en konkurrence om at nyttiggøre disse fisk yderligere, siger ministeren.

EU-reglerne på området bliver i disse år ændret radikalt, og som hovedregel må fiskerne ikke smide uønsket bifangst tilbage i havet. Derfor ender meget af denne såkaldte discardfisk som fiskemel.

Esben Lunde Larsen ønsker at udvide horisonten:

- Det kan være, at kosmetikindustrien, fødevareindustrien eller nogle helt tredje kan få gavn af disse fisk. Jeg er sikker på, at der er et potentiale til at få mere ud af discardfisken, end vi gør i dag, siger miljø- og fødevareministeren.

Hvis vi får mere ud af den fisk, som ryger med som uønsket bifangst, vil det bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt fiskeri
Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister

Danske fiskere er dygtige

Præmien på én million kroner skal bruges til realisering af idéen, og alle kan deltage, påpeger Esben Lunde Larsen. Eneste krav er, at vinderidéen efterfølgende føres ud i livet.

Pengene kommer fra ministeriets egne midler til forskning, og konkurrencen forventes at blive udskrevet formelt til sommer.

Uønsket bifangst er en stor udfordring i hele verden. Tidligere opgørelser har skønnet, at der alene i Nordsøen hvert år går mange hundredetusinde ton uønsket fisk i garnene.

- Danske fiskere er dygtige til at fiske selektivt, men når man ser det sort på hvidt, så er det meget store mængder fisk, som ikke udnyttes optimalt, siger Esben Lunde Larsen og tilføjer:

- Hvis vi får mere ud af den fisk, som ryger med som uønsket bifangst, vil det bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt fiskeri. Derfor ser jeg frem til, hvad denne konkurrence kan bringe af nye idéer.