Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fiskeriordfører: Det er virkelig trist


Fiskeriordfører: Det er virkelig trist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingsmedlem Thomas Danielsen (V) finder det ærgerligt for fiskerierhvervet, at Esben Lunde Larsen er frataget det politiske ansvar for området.

Vestjylland: - Det er virkelig trist, at han stopper som fiskeriminister, for Danmark mister desværre dermed en af de fiskeriministre, der besidder den største detailviden på området.

Sådan siger folketingsmedlem og fiskeriordfører for Venstre Thomas Danielsen om det faktum, at partikollega Esben Lunde Larsen er frataget sit ministeransvar for fiskeriområdet.

Ifølge Thomas Danielsen er Esben Lunde Larsen den minister, som involverer de andre partier og deres ordførere mest i sit daglige arbejde:

- Han holder mindst et ugentligt møde med ordførerne, og det er usædvanligt. Men samtidig vil jeg sige, at jeg synes, det er den rigtige løsning, så vi nu kan komme videre. Alle kan jo se, at det er Dansk Folkepartis fiskeriordførers peronlige had til Esben, der gør, at det ikke kører, siger Thomas Danielsen med direkte henvisning til Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Erhvervsfisker om udskiftning af Lunde Larsen: Politisk beslutning

Ringet op af Esben Lunde

Ifølge Thomas Danielsen blev han for et stykke tid siden kontaktet af Esben Lunde Larsen, der gjorde sig nogle overvejelser om at trække sig som fiskeriminister.

- Da sagde jeg, at det godt nok ville være trist. Men det var den eneste løsning, der var, for dansk fiskeri var taget som gidsel, tilføjer Thomas Danielsen, der er valgt i Vestjyllands Storkreds og bosat i Holstebro.

Thomas Danielsen fortæller videre, at "han ringede til mig den anden dag." Beskeden fra Esben Lunde Larsen var, at han ville gå til Lars Løkke Rasmussen for at præsentere ham for den plan, der i går fik statsministeren til at udpege Karen Ellemann (V) som ansvarlig for fiskeriområdet med øjeblikkelig virkning.

- Jeg synes faktisk, det var stort. Det sker ikke ret tit, at man hører om en minister, der er klar til at ofre sig for sit område. Det var stort af Esben, siger Thomas Danielsen.