Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Holmsland byder på mangfoldighed i naturen

Igen i år kan man blive sejlet til Hindø i forbindelse med Naturens Dag. Privatfoto.

Holmsland byder på mangfoldighed i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holmsland byder masser af aktiviteter på Naturens Dag søndag den 10. september.

HOLMSLAND: Få steder i landet byder på mere mangfoldighed i naturen end Holmsland, landbrugs- og naturområdet mellem havet, to fjorde og Vonå.

Derfor lever man lokalt også i høj grad op til temaet for årets Naturens Dag, der under overskriften "Mangfoldighed i naturen" løber af stabelen søndag den 10. september.

Det er femte gang, syv foreninger, Ny og Gammelsogn Kirke samt Ringkøbing-Skjern Kommune indbyder til aktiviteter i Røjklit Havn.

Dagen åbnes klokken 10.30 af Torben Hjøllund Mortensen, der både er lokal og regionschef og skovfoged i Hede Danmark.

Derefter kan man gå i gang med at plukke i et program, der ifølge Bodil Schmidt, formand for sogneforeningen, rummer noget for enhver smag og enhver interesse.

- Vi byder på en sejltur til Hindø; en sejltur på fjorden; yoga i det fri; smag på vildt; trækketur på hesteryg; smedelauget er på besøg; natur-kulturvandring gennem to sogne; nystegt fisk fra hav og fjord; strik i det fri; fugletur ved Vest Stadil Fjord og Svingel Engsø; snapsetur på Lodbjerg Hede; mountainbikeløb; spejderaktiviteter; bygning af små træskibe; friluftsgudstjeneste; og fællesspisning og korsang, opremser hun.

- De mange spændende tilbud skal både være en øjeåbner for naturens mange fantastiske oplevelser, og en præsentation af, hvad der rører sig i de mange forskellige foreninger, understreger Bodil Schmidt.

Over 50 frivillige hjælper til, og Bodil Schmidt håber, at de får travlt; der plejer at komme mange gæster til Røjklit Havn til Naturens Dag.