Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal fiskeriformand: Håber, der kommer ro om miseren

Formand for Vestjysk Fiskeriforening Jesper Juul Larsen. Arkivfoto:

Lokal fiskeriformand: Håber, der kommer ro om miseren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esben Lunde Larsen havde forstået grundvilkårene for fiskeriet og prøvede at agere efter det - og det kostede ham et ministerium, mener Jesper Juul Larsen, der er formand i Sydvestjysk Fiskeriforening.

Vestjylland: Fra mandag den 7. august 2017 hedder Danmarks fiskeriminister ikke længere Esben Lunde Larsen (V), men Karen Ellemann (V).

Formand for Sydvestjysks Fiskeriforening Jesper Juul Larsen, håber med flytningen af ministeriet, at der kommer ro omkring fiskeriet. For man har savnet stabilitet i erhvervet:

- Man kunne sammenligne sagen om kvotekongerne med, hvis politikere satte begrænsninger for store varehuse for at hjælpe butikkerne i små samfund; det er en charmerende tanke, men det virker ikke i virkeligheden. Det har Esben Lunde Larsen forstået, og det har kostet ham ministerposten på det her område, siger Jesper Juul Larsen.

Han håber nu, at der lægges en dæmper på al balladen om fiskeriet:

- Der er en kæmpe usikkerhed om alt, fordi politikerne løber ud ad nogle tangenter, som gør det umuligt at drive forretning, siger han.

- Det er megairriterende, og det kan på sigt komme til at koste fiskerne mange penge.

Erhvervsfisker om udskiftning af Lunde Larsen: Politisk beslutning

Sær kombination

På spørgsmålet, om han vil savne Esben Lunde Larsen som fiskeriminister, svarer Jesper Juul Larsen:

-Vi savner stabilitet. Det håber jeg, vi får nu. Det har Esben Lunde Larsen forsøgt at lave. Det kan ikke hjælpe, at fordi man har folkelig sag og har politisk medvind, så lader man det gå ud over et helt erhverv, siger han med henvisning til kvotekongesagen.

Nu har fiskeriet imidlertid fået en ny minister.

- Nu får vi Karen Ellemann, som er en erfaren politiker. Jeg håber, hun kan skabe ro om hele miseren til gavn for Danmark og fiskeriet, siger Jesper Juul Larsen, der selv har været folketingskandidat for Venstre.

Karen Ellemanns ressortområde bliver en lidt speciel sammensætning, da hun fremover vil være minister for så forskellige områder som nordisk samarbejde, ligestilling og fiskeri.

- Det har også slået mig en smule; man kan gøre sig sine tanker om, hvordan man prioriterer tingene på Christiansborg, lyder det fra Jesper Juul Larsen.