Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu kan skibene sejle til Nymindegab

Bent Poulsen og de andre frivillige fra V6's Venner havde inviteret fjordens sejlerfolk på pølser og brød. Her ses han foran pølsevognen. Foto: Joan Anette Karlsen

Nu kan skibene sejle til Nymindegab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny sejlrende er nu færdigafmærket, så fremover kan sejlskibene i Ringkøbing Fjord nå til Nymindegab.

Nymindegab: Sidste år blev der renset op i Nymindestrømmen, så der nu er en sejlrende ind til Nymindegab. Det betyder, at skibene i Ringkøbing Fjord nu kan komme til Nymindegab.

- De, der ønsker det, kan sejle herned på en god sommerdag og nyde sejladsen ned gennem det her meget maleriske landskab, siger Bent Poulsen, der er en af de aktive kræfter i de ting, der foregår omkring Vesterhavn i Nymindegab.

- De kan også blive liggende og overnatte, hvis de vil det. Det koster dem ingenting. Det er en frihavn, hvor der ingen havnemester er, som går rundt og opkræver gebyrer.

Sejlrenden har altså betydet, at en ny gruppe har fået muligheden for at besøge Nymindegab.

 

Vesterhavn i Nymindegab blev fyldt af forskellige både
Sejlklubberne har også bidraget, så der har været god støtte og finansiel opbakning til det hele fjorden rundt.
Bent Poulsen, formand for V6's Venner

Afmærkning på plads

Det var egentlig sidste år, at sejlrenden blev renset op. Da blev der holdt et træskibstræf i Nymindegab, men på det tidspunkt var den nye sejlrende kun midlertidigt mærket op. Her i foråret og sommeren er det blevet erstattet af en permanent afmærkning med røde og grønne pæle.

- Så man kan nu nemt finde vej gennem den noget snoede nymindestrøm. Det er en strækning på små ti kilometer fra Skodbjerge ned til Nymindegab, siger Bent Poulsen.

Opbakning fra hele fjorden

Den nye sejlrende har modtaget stor opbakning, fortæller Bent Poulsen. Det har kostet cirka 200.000 kroner at rense op og afmærke. Det er forholdsvis billigt, og det skyldes, at der ikke var krav om en VVM-redegørelse, som ville have fordyret projektet væsentligt. Varde Kommune lagde pengene ud.

- Det sikrede, at vi kom i gang sidste år, siger Bent Poulsen.

 Blandt de endelige bidragydere er foreninger i Nymindegab og sejlklubber i forskellige byer med havne rundt om Ringkøbing Fjord. Derfor var sejlklubberne også inviteret til at fejre den nye sejlrende lørdag. Både fra Nymindegab sejlede op til vandet nord for Tipperhuset, modtog skibe fra andre af fjordens sejlklubber og derefter sejlede de alle gennem den nye sejlrende ned til Vesterhavn i Nymindegab.