Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stifter vennelaug for Fjordglimt

Fjordglimt. Arkivfoto

Stifter vennelaug for Fjordglimt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det fælles Vennelaug for Fjordglimt og Holmbohjemmet er nedlagt. Ny venneforening for Fjordglimt på vej.

Hvide Sande: Målet er at etablere en ny venneforening for Fjordglimt, når der tirsdag den 25. april klokken 19 holdes stiftende generalforsamling i foreningen Fjordglimts Venner på ældrecentret.

- Der er 40 frivillige på Fjordglimt, og vi vil gerne slå os sammen til én stor forening, så vi hjælper hinanden, fortæller Hanne Veirup, der er en af initiativtagerne.

Forhistorien er, at Vennelauget for Fjordglimt i Hvide Sande og Holmbohjemmet er nedlagt - og pengene fordelt. Årsagen var, at de to ældrecentre ikke længere havde fælles arrangementer, oplyser hun.

- Derfor skal vil nu lave en ny forening for Fjordglimt, siger Hanne Veirup, der var sekretær i det nedlagte Vennelaug.

Foreninger kræfterne

Hun understreger, at både gruppen af frivillige og Kirstine Plesner, leder på Fjordglimt, synes, det er en god idé med én forening.

- Tidligere har vennelauget og de frivillige ikke været så meget involveret i hinandens arbejde, men det håber vi, at vi bliver nu, siger Hanne Veirup.

Hun håber også, at folk vil møde op til den stiftende generalforsamling og i det hele taget melde sig til at give en hjælpende hånd. Og ingen ender i den nye bestyrelse, hvis de ikke ønsker det, understreger hun.

De frivillige arrangerer blandt andet banko, strikkehold og gudstjeneste for beboerne, ligesom de også serverer eftermiddagskaffe står bag et "skubbehold", der tager beboere med ud hver torsdag klokken ti.

Vennelauget har blandt andet stået bag et månedligt sang-rrangement.

- De ældre kan godt lide de gode gamle sange og god gammeldags harmonikamusik, fortæller Hanne Veirup.