Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vestjylland bliver filmselskabernes legeplads

Deluca Films "Ludvig og julemanden" foregik i Vendsyssel, med det nye serieprojekt, skal selskabet og manuskriptforfatterne stille skarpt på Vestjylland. Arkivfoto

Vestjylland bliver filmselskabernes legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Deluca Film og SAM Productions skal suge inspiration i det vestjyske, når de skal skabe deres bud på nye serie-succeser.

Ringkøbing-Skjern: Når produktionsselskabet Deluca Film sætter bestsellerforfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinrich - der sammen skriver under navnet A.J. Kazinski - til at lave en tv-serie med Vestjylland som udgangspunkt, så er det ikke første gang, at selskabet arbejder på den måde.

Tidligere har Deluca Film produceret julekalender i Vendsyssel. Det kreative benspænd med først at vælge location er faktisk en god måde at arbejde på, mener Morten Rasmussen fra Deluca Film.

- Der er masser af inspiration at hente og en kæmpe værdi i at gribe et projekt an sådan, siger han.

Det giver nemlig noget særligt til et filmprojekt af få en lokal forankring.

- Vores fokus bliver at udvikle et projekt, der er så godt og stærkt, at det kan realiseres. Og det tror vi selvfølgelig på. Det er fedt at kunne bruge den jyske vestkyst som udgangspunkt, og vi ser meget frem til at få gang i den kreative proces, siger Morten Rasmussen.

Næste skridt bliver en vestjysk workshop til september, og faktisk er der planlagt endnu et ophold ved Vesterhavet sidst på året, hvor grundlaget for seriemanuskripterne for alvor skal lægges.

Deluca Film er ikke alene om at tage turen til Vestjylland til efteråret. Også SAM Produktions med Adam Price som kreativ bagmand lægger vejen forbi, så selskabet kan komme i gang med sit på bud på en vestjysk tv-serie med internationalt format.

Hvem selskabet vælger som manuskriptforfattere er endnu en hemmelighed. Det har ikke været muligt at træffe Adam Price for en kommentar til det stort anlagte projekt.

Svenske Ystad scorer kassen på tv-serie - er Ringkøbing-Skjern næst?