Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Hvad er din yndlingsfilm?


Klumme: Hvad er din yndlingsfilm?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Sejerkilde , henh@jfmedier.dk
Peter Leth-Larsen
Indland. 

Hvilken film er den bedste, du nogensinde har set?

Vi sad ved morgenbordet en dag i påsken og havde god tid. Det er et af den slags spørgsmål, der kræver god tid for et ordentligt svar. Var man intellektuel på den gode, gammeldags kulturradikale måde, ville man sikkert svare "Citizen Kane" og kigge adspredt verdensfjernt ud ad vinduet, mens resten af bordet grublede over, hvad det var for en film. (pst: det er en gammel sorthvid sag af og med instruktøren Orson Welles; filmen er fra 1941, kostede en formue at lave og er flere gange udpeget som verdens bedste..)

Men det var ligesom ikke der, vi var. Der er visse spilleregler inden for den slags hitlister. Man må for eksempel ikke vælge film, der er alt for nye. Så afslører du, at du i virkeligheden ikke rigtig kan huske, hvad du har set i biografen, siden du sad og fik sidestik af at forsøge at pille ved din date, mens I politisk korrekt sad og så en sort-hvid film (på fransk, naturellement) fra Ghana om lille Batso og hans begrædelige liv. Den film husker man. Ikke så meget for selve filmen, men for hensigterne - og deres forlis.

Siden har man set James Bond i forskellige besætninger, et forvirret udvalg af danske dogmefilm og en forbigående mængde børnefilm - for at være den gode far, der tager sit afkom med i biffen som led i den kulturelle opdragelse. Det betyder i så fald "Smølferne", "Ice Age" og en række Far til fire-film, hvor de voksne tæer er så krumme, at man humper ud af mørket som en vingeskudt gorilla. Forsøgte man at invitere sin dengang seksårige datter ind i kunstbiografens mørke en søndag eftermiddag for at se "verdens sjoveste film" (sådan huskede faderen den), den franske komiker Jaques Tatis film "Traffic", så blev det kun mødt med moderens ordløse overbevisning om min manglende sans for børn - og af to sæt meget voksne øjne i salen - et ældre ægtepar kiggede medlidende på det stakkels barn. Som aldrig siden har omtalt den biograftur.

For nylig var det det de voksnes tur. Vi var taget ind for at se den tyske "Min far, Toni Erdmann", der lokkede med palmer, bjørne og hvad ved jeg af priser. Den skulle tilmed være morsom. Tysk humor tager bare tid. Masser af tid. Næsten tre timer, faktisk - og så lang tid kan jeg bare ikke holde til at ligne en Politiken-læser...

Jamen, hvad så med de danske? Der er så mange gode..

Men det er altid det samme arsenal af skuespillere, der bliver trukket af stalden, ligesom for at understrege gamle Kresten Poulsgaards eviggyldige pointe om, at "Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet". Noget er der om det. For selv om vi har rigtig mange blændende dygtige danske skuespillere, så skal man ikke sidde blødt i mørket ret længe, før man kan blive i tvivl om, hvorvidt Nikolaj Lie Kaas spiller seriøst indebrændt i den ene eller anden film. Og det betyder bare, at jeg aldrig rigtig kan huske, om det er "Bænken", "Jagten" eller "Hævnen", der var den bedste. Og der skal mere end to torsdage i en uge og medvind på cykelstierne for at få mig til at se endnu en film af von Trier.

Så hvad skulle jeg svare? Skulle jeg bekende min ignorance som filmforbruger? Og bare let flabet svare rækken af James Bond-film, som jeg sagtens kan se til hudløshed. Selv om min barndoms Roger Moore godt nok er falmet ildevarslende i sin helterolle, når man ser den med årenes afstand.

I virkeligheden er det at skabe en fantastisk evighedsmaskine at stille lige netop den slags spørgsmål. Det er ikke alene et spørgsmål om, at vi har forskellig smag. Det er også afhængig af, hvornår nogen spørger. Så jeg tror nok, at jeg svarede "Pretty Woman" den dag, hvor jeg åbenbart var i god kontakt med mine feminine sider. Så svarer jeg "Navarones Kanoner" eller "Die Hard" en dag, hvor der er brug for at skrue bissen på.

Men prøv selv at stil spørgsmålet. Og se, hvilket svar du får.