Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


S modsætter sig falkejagt: Vil ikke organisere dyrekampe

Falkejagt er historisk betinget og godt mod måger, siger fortalerne. Kritikerne kalder det en smal, højadelig hobby, som ikke gør spor forskel mod mågeplagen. Sommerfest i Naturhuset Skovlykke, falken har fanget sit bytte.

S modsætter sig falkejagt: Vil ikke organisere dyrekampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver ikke med socialdemokratiske stemmer, at falkejagt får vind under vingerne igen.

Socialdemokratiet ønsker at bevare et forbud mod falkejagt, som regeringen og Dansk Folkeparti vil afskaffe.

Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, kalder falkejagt for "organiseret dyrekamp."

- Det stemmer dårligt overens med mit natursyn, at man laver den slags organiseret dyrekampe, som dens slags jagt jo er, siger han.

Han lister desuden en række indvendinger, som han og partiet har imod forslaget om at ophæve forbuddet mod jagt med rovdyr.

- Der er nogle dyreetiske overvejelser. Jeg synes ikke, at man skal putte vilde fugle i bur. De hører til i naturen i stedet for, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Det kan udgøre en trussel mod den vilde bestand af falke. Åbner man op for det, kan folk blive fristet til at stjæle vilde falke.

- Der er også en risiko for, at hvis man bruger falke til jagt, så kommer de til at tage truede og fredede dyr, fordi de har et vildt jagtinstinkt.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, har talt for at ophæve forbuddet. Et af hendes argumenter for er, at det kan afhjælpe problemer med måger og råger i byområder.

En tidligere lufthavnsbiolog kalder dog falke effektløse i kampen mod rovdyr i byområder.

Og Christian Rabjerg Madsen giver heller ikke meget for argumentet.

- Jeg tror, at det argument er en lille smule opfundet til lejligheden. De eksperter, jeg kan finde frem til, kalder i hvert fald falkejagt et meget ineffektivt redskab til at jage råger og måger, siger han.

- Hvis det er, så er der falkonerer i Danmark. Og man kan få dispensationer. Så man kan lave et forsøg, hvis det er et meget effektivt redskab, hvad jeg ikke tror, at det er.