Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Smukfest-vagter skal forhindre overgreb på festivalen

Smukfest åbnede onsdag 9. august, men campister kunne slå teltpløkkerne i jorden ved de tilhørende campingområder inden.

Smukfest-vagter skal forhindre overgreb på festivalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generelt er vores gæster glade og positive mennesker, der ikke begår overgreb, vurderer festivaltalsmand.

Synlige vagter skal sikre, at der ikke sker overgreb i Skanderborgs dyrehave, når dette års Smukfest bliver afholdt.

Det fortæller Poul Martin Bonde, der er talsmand for festivalen, som bliver afholdt for 38. gang.

- Som festival prøver vi at forebygge og handle proaktivt og har synlige og positive vagter, der runderer på både festivalområdet og på vores campingområder. Og generelt venlige og hjælpsomme frivillige overalt i skoven, siger Bonde.

Udtalelsen kommer, efter der har været særlig meget fokus på overgreb på Roskilde Festival og en række andre festivaler i Nordeuropa på det seneste.

Men Smukfest har heldigvis ikke samme statistik, som andre steder, påpeger Poul Martin Bonde.

- Generelt er vores gæster glade og positive mennesker, der ikke begår overgreb over for hinanden, så det er heldigvis ikke noget, der har fyldt meget på Smukfest, siger han.

Ifølge Bonde har politiet i løbet af de sidste fire år modtaget tre anmeldelser i sædelighedskategorien i forbindelse med festivalen.

Herunder en anmeldelse om året fra 2013 til og med 2015, mens der ikke tikkede nogle ind sidste år.

Opfordringen lyder, at gæster, der måtte føle sig forulempet, bør henvende sig til den nærmeste vagt.

- Vores vagter er instrueret i at tage alle henvendelser alvorligt og til at sikre en ligeværdig, seriøs og professionel behandling af alle henvendelser, siger talsmanden.

Det er særligt vagterne, som festivaldebutant Julie Andersen nævner som et element, der gør hende tryg i bøgeskoven.

- Der er mange vagter og frivillige, og man føler, at der altid er mennesker omkring en. Jeg har ikke tænkt over, at jeg synes, det er utrygt, siger den 24-årige.

Hun ankom til festivalen tirsdag sammen med sin veninde. Det giver en særlig tryghed, at man er to, påpeger Julie Andersen.

- Vi fortæller lige hinanden, hvor vi går hen og følges, hvis en af os skal på toilettet, så vi altid ved, hvor hinanden er. Så er der ikke nogen, der går alene, siger hun.