Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er så yndigt at følges ad - indtil!


Det er så yndigt at følges ad - indtil!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Personlig træner Pernille Colkær
Pernille Colkær
Klumme. 

Det er torsdag aften. Jeg sidder og sveder på en spinning cykel med 23 andre ligeså svedende mennesker foran mig, som jeg gerne vil forklare, hvordan de planlagte intervaller skal køres. Lidt ude af denne kontekst havde jeg tidligere på dagen igen hørt om et par, der er gået fra hinanden - børn, bil, hund og hus you name it - they got it. Men alligevel valgte de at tilslutte sig statistikkerne - både angående skilsmisse og utroskab.

Nå, tilbage til spinningtimen og min daværende noget alternative måde at forklare intervaller på, samt det at skulle presse kroppen til at blive bedre. Det er lidt lige som, vi nogle gange også skal presses til at tage action samt arbejde for at blive bedre i vores ægteskab. For det første skal I vide, at pauser i mine timer gør, at arbejdstiden forpligter endnu mere. Det havde måske i virkeligheden, set i bagspejlet, været den mest pædagogiske måde at forklare intervalkonceptet på, men det var nu engang ikke det, der røg fra hjernen og ud via munden.

Jeg har engang læst, at kvinder født i februar er født med følelserne uden på tøjet, en indre ild og en mund, de ikke kan kontrollere - så det kan jo forklare en del her. Nå, jeg fik i hvert fald forvildet mig selv ud i en forklaring om, at intervaller er lidt ligesom ægteskaber. Du skal altid forsøge at gøre det bedre anden gang, og hvis du snyder, skal du ikke forvente, at nogle af delene virker - hverken ægteskabet eller intervallerne. Hvilket jeg i øvrigt synes, jeg nemt kan tillade mig at sige, nu hvor over 50 procent bliver skilt, men det vækkede alligevel dem på bagerste række.

Motionen, den aktive livstil og livskvaliteten i Danmark, minder efterhånden meget om de såkaldte skilsmissestatistikker. Der er hvedebrødsdagene, hvor alt er godt og lyserødt - vi har sågar sagt ja til hinanden og lovet, at det bliver til døden os skiller. By the way, sådan en kontrakt vil jeg gerne have indført, når mine medlemmer opretter et medlemskab, for det burde seriøst være til døden os skiller - det ville være "hip hurra" for folkesundheden. Men vi er lige så dygtige til at holde fast i motionen, som vi er til at holde fast i vores såkaldte "The One and Only", "Kvinden i mit liv" og "Prinsen på den hvide hest" - hvilket jo ikke er pragende pt, må man sige.

Når det kommer til en sund livsstil er opstarten "hvedebrødsdagene" gode. Det er starten, hvor resultaterne indfinder sig, vægten har nemmere ved at gå ned, tøjet sidder bedre og hvor vi vidt og bredt fortæller om, hvor fantastisk det er at være kommet i gang. Lige indtil vi mødes af modgang, stilstand, presset tid, faldgruber, gamle mønstre og vaner. Der stopper "hvedebrødsdagene" hurtigt, og vi er enten utro med kanelstangen nede fra bageren, en kold fra kølerne eller i den ægteskabelige sammenhæng med naboen, fordi man tror græsset er grønnere på den anden side.

Fordelen med "synd og utroskab" i forbindelse med din sunde livsstil, er heldigvis, at det ikke har helt de samme konsekvenser, som med partneren derhjemme. Det kan trods alt godt reddes/forbrændes igen, hvis du for eksempel blot tager dig sammen og hopper op på jernhesten, crosstræneren eller møder op til HIIT holdet. For mig er det mere interessant med sætningen "til dødens os skiller" da det egentlig i min verden en af de vigtigste paralleller mellem ægteskaber og den sunde og aktive livstil. Et aktivt liv med motion og sund energi til kroppen, burde ikke være en såkaldt event dvs. for eksempel i form af en tidsbestemt kur, der fungerer som en "happening" i dit liv, indtil det gamle liv indhenter dig igen. I stedet synes jeg, vi skal tage, at se det sunde og aktive liv, som et livs langs ægteskab med vores krop. En aktiv livsstil set som en nødvendighed og forpligtelse, hvor vi ikke mindst har taget stilling til, at det skal varer lige så længe som vi lever, da det bidrager til at opretholde livskvalitet, velvære, overskud, selvtillid, styrke mm. Samtidig giver det os så mange gode effekter såvel fysisk som mentalt. Så når vi når ud over "hvedebrødsdagene" og vi derimod når til vedlige - og fastholdelses fasen, hvad end det er motion, sunde vaner eller ægteskabet, så skal der fandme godt nok strammes op!

Så hvordan går det med dig og din krops ægteskab? Er du utro? Snyder du? Eller fungere det som dit solide fundament, der giver dig energi og overskud i din hverdag?

Dog tror jeg altid, der vil være gode og dårlige perioder i ens liv, hvad angår vaner, livsstil og ægteskabet, men det handler om at knokle hårdt for det, ikke give op, tage stilling og se værdien i det, man får i stedet for det, det kræver. Start ægteskabet med din krop i dag, jeg er sikker på det er det hele værd, især på den lange bane - vi vil så gerne have du bliver her lidt længere. Så people - nyd "hvedebrødsdagene", når det hele køre og er lyserødt, hold fast fordi det er vigtigt og giv ikke op så snart du ikke lige ser resultater konstant - din krop vil elske dig til døden jer skiller.