Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Viden til alle ti fingre


Klumme: Viden til alle ti fingre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Christian Baadsgaard , chba@dagbladetringskjern.dk
Tommy Kofoed
Klumme. 

For tiden får jeg to spørgsmål dagligt.

Det første er: Har du så haft ferie?

Dertil er mit svar et nej - med en hurtig tilføjelse at i uge 33,34 og 35 holder jeg ferie. Årsagen er, at jeg ikke har børn, og derfor vil jeg ikke holde ferie i skolernes ferie. Den anden årsag er... Ja, nu er jeg ikke skadefro: Men jeg nyder altså at holde ferie, når andre er på arbejde. Der er noget helt særligt ved at se folk, der ærgrer sig gule og grønne over, at deres ferie var regnfyldt, og så snart de kommer tilbage på arbejde, så er der solskin. Klimaet har tilsyneladende ændret sig lidt, og så er der chance for godt vejr i august. Man må jo følge med tiden...

Det næste spørgsmål: Hvad skal du så lave?

Svaret: Ikke det fjerneste. Bare koble helt fra og nyde øjeblikket. Gå en tur i naturen, mærke dens dufte og lyde. Høsttiden er noget helt specielt. Her er der oplevelser til alle sanser. Lige så skønt, det er at se kornet modnes, lige så skønt er det at mærke duften af høst, og lige så smukt er det at se fuglene, der flokkes om ploven for at finde det føde, der ikke kom i lade. Fuglen og den fattige skal også være mæt...

Men jeg fortæller ikke hele sandheden om, hvad jeg skal lave. Jeg overvejer nemlig stærkt at bruge noget af ferien på at lære ti-fingersystemet - altså at lære at bruge alle ti fingre på tastaturet, når jeg skriver.

Jeg ved godt, det lyder lidt skørt. Det svarer lidt til, at en tømrer efter mange år i faget skal til at lære at bruge en boremaskine, eller en maler skal til at lære at bruge rulle. Men det er altså rigtigt. Efter 10 år på Dagbladet har jeg endnu ikke fået lært at bruge alle fingre på tastaturet. Almindeligvis er det tre-finger-systemet jeg bruger, og på de gode dage fem-finger-systemet. Med andre ord har jeg et uforløst potentiale i mig. Eller set fra en anden vinkel, så udnytter jeg ikke min fulde kapacitet. Drømmen er at nå det niveau, som en lægesekretær kan præstere. Bare kigge på skærmen, mens hænderne flyver over tastaturet.

Det mest ærgerlige er, at jeg for 18 år siden havde chancen for at få det lært. På handelsskolen var det en frivillig del af undervisningen i IT, men jeg syntes dengang, at det var noget så bøvet at skulle ramme tasterne uden at kigge på dem. Så jeg hoppede let og elegant over det, og valgte i stedet at sidde og surfe på nettet.

For hvad i alverden skulle jeg bruge det til senere?

Heldigvis bliver man klogere senere i livet, og jeg har indset, at det nok ikke var så tosset at kunne den færdighed alligevel. Særligt ikke når man så ender som skrivende journalist. Men dengang rakte ens verden ikke altid så meget længere end den næste fredagsbar.

Jeg anede heller ikke, hvad man skulle bruge matematik til. Om en kurve går den ene vej eller den anden vej, kan vel gøre lige meget, tænkte jeg. Og hvad skal man bruge Pi i anden til, eller ham den gamle Pythagoras? Det svar fik jeg en dag fra min tømrer-nabo: Der er simpelthen ikke noget så godt som Pythagoras, når man skal beregne en gavl!

Når jeg skal holde ferie, er børn og unges skoletaske igen på ryggen, og jeg ser dem sikkert til og fra skole. Skal jeg give dem et råd, så er det at slå øjne og ører ud nu og suge alt ind. Det er gratis, og det er godt - og alt hvad de lærer nu, kan de få gavn af senere i tilværelsen. Selvom karrieredrømmen nok lige nu primært er koncentreret om at blive Hollywood-stjerne, professionel fodboldspiller, den nye Ulla Terkelsen eller dyrlæge, så er der færdigheder, man aldrig går fejl af at have med i bagagen.

Men det kræver også forældrenes opbakning. For hvis forældrene ikke kan se ideen i det, deres børn lærer, så kan barnet heller ikke. Jeg tænker på den mor, der efter et forældremøde i 4. klasse stillede spørgsmålet:

- Hvad fanden skal de også bruge kristendomskundskab til?

Ja, det kan også være svært at svare på. Men det kunne jo være noget med, at de senere i livet kunne sætte deres viden derfra ind i en større sammenhæng? Måske kan de bedre forstå hele den vestlige kulturhistorie? Måske kan de bedre forstå de traditioner, de møder i deres hverdag? Måske kan de bedre forstå de symboler, de møder i deres hverdag? Og så har de en chance for at undgå den misforståelse, jeg havde, indtil jeg begyndte at gå til præst. Jeg troede, at næstekærlighed var kærlighed til den næste kone... Altså, når man ser, at et bryllup ikke altid slår til, så må man ræsonnere ud fra de forudsætninger, man har.

Selvom næstekærlighed kan være et svært begreb, så har den alligevel en gren til at kunne lære. For dybest set er det dannelsen, der afgør det. Som Grundtvig (info til dem, der heller ikke lyttede med i kristendomskundskab: En stor salmedigter) formulerede det: Først oplive, så oplyse!

Den dag, jeg og mange andre blev budt velkommen på Journalisthøjskolen, blev der sagt, at nu måtte vi love at være gode ved hinanden. For hvis ikke man har det godt, så kan man heller ikke lære, blev der tilføjet.

Jeg håber, at de ord må blive gentaget alle de steder, hvor der lige om lidt kommer mennesker med skoletasker.