Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lørdagsklumme: København - Kgs. Nytorv - Det bli´r ikke bedre!

Hans-Christian Blichfeldt-Christensen skriver klummer til lørdagens avis

Lørdagsklumme: København - Kgs. Nytorv - Det bli´r ikke bedre!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

København har sin atmosfære og rytme. Det fornemmes især på Kgs Nytorv, som på 4. eller 5. år belejres af metrobyggeri.

Klumme: Temperaturen lå noget over juli månedens middeltemperatur (15,6 grader Celcius) i København. Den var nået op på 23 grader.

Der var ikke en sky på himmelen - end ikke anelsen af et regndryp, der ville have været en lise i den tiltagende storbyshede. Luftfugtigheden nærmede sig 80 pct., så den, der havde det varmt, herunder jeg, havde det meget varmt. Solskinstimerne var igen skudt i vejret. Den brændte, fra jeg ankom til Københavns Hovedbanegård fra Rødovre, til jeg tog derfra. Altså i ca. 8-9 timer. Østenvinden, der viftede i en stille brise fra Øresund - ca. 4 m/s - bragte ingen lindring.

København har sin atmosfære og rytme. Det fornemmes især på Kgs Nytorv, som på 4. eller 5. år belejres af metrobyggeri. Uendelige stimer af mennesker krydser hinandens spor fra torvets sidegader. Fra tidlig morgen til sen aften dukker alenlange geledder op fra Bredgade, Nyhavn, Holmens Kanal, Lille Kongensgade, Strøget, Ny Adelgade, Gothersgade og St. Kongensgade. Mens der knevres, snakkes, parleres, pludres, sladres, tales og kæftes op i en babelsk forvirring af sprog, traver bundløse kolonner af mennesker i alle verdensretninger. Dette svimlende kor af stemmer kompletteres af et hav klange og lyde: "GRRRAKKAKKAKKAKKAKKAKKAKKAKK". Det er trykluftsborene på den anden side af plankeværket, der larmer, så hovedstaden kan få 17 nye metrostationer. "When I was a little bitty baby my mama would rock me in the cradle". Et band er i færd med at tjene en skilling til dagen og vejen. "UUuuiiIIIiiuuUUuuiiIIiiuuUU." Politiet rykker ud, for i storbyen lurer en mængde farer. Og glem ikke folks afgud, mobilen: "ssinda sssssinda". Stemmer, lyde og lugte. Københavns bouquet er ubeskrivelig, men Kgs. Nytorv dunster af sved og ram harpiks samt odeuren fra pølseboderne, naturligvis mikset med storbyens stank af os og støv. Så til synet. Det røber alt. De hjemlige traver med lange skridt og sammenbidte ansigter, tit som zombier, for de snakker med sig selv, indtil man opdager deres headset. Hvad taler alle disse mennesker dog om? Turisterne slentrer smilende afsted udstyret med kort over indre by og mobilens GPS. Hvor er Amalienborg, Den lille havfrue, Rosenborg, Nyboder, og Christiansborg?

Sådan var det, da jeg efter en frokost på Petersborg, via Bredgade nåede frem til Kgs. Nytorv, Københavns puls. Jeg var på vej ud af indre by til min familie i Rødovre. Varmen og den høje luftfugtighed gjorde mig lettere upasselig, hvorfor jeg hastede igennem sværmen frem til metrostationen på Kgs. Nytorv, som via Nørrebro St. ville bringe mig ud i den rødovreske oase. Da jeg ankom træt og opkogt til metroen sammen med en vrimmel af mennesker, var alt såre almindeligt, gængs, efter bogen. Endeløse rækker på vej op, lige så mange på vej ned. Metroen har altid slået mig med en blanding af forbløffelse og misundelse. "Gå til venstre, stå til højre", står der. Der skal gøres plads til dem, som går, ja nærmest løber ned af rulletrapperne for at nå toget. Det er vigtigt, selvom metroen passerer hvert andet eller tredje minut. Vi andre skal være glade, når der kommer en bus hver tredje eller fjerde time.

Pludselig sker der noget, som overrasker, ja chokerer det drabelige mylder på vej nedad, opad, ind i og ud ad metroen. Lystavlen melder om tekniske problemer. Hvad er der på færde? De evige strømme på vej i alle mulige retninger, som fra daggry til kvæld har viet deres liv til maskiner: mobiltelefonens natuglekald, den elektriske tandbørste, barbermaskinen, kaffemaskinen, blenderen, mobiltelefonens hav af meddelelser, før hønsene er stået op, busser, biler og tog, rejsekortets "dingiiind" (Husk at tjekke ind og ud.) Før klokken er 9, har teknologi sørget for en lang række af det, der er indeholdt i Maslows behovspyramide. Forbløffelse. De førerløse tog, et teknisk vidunder, er uventet ude af drift. De evindelige køer op ad og ned ad metroens rulletrappe er bardus blevet ensrettet. De kommer nedad, meget få kører opad, og perronen fyldes med kommende passagerer. Der står de desorienterede, stoppet af teknologien. Storbyen er med ét forvandlet. Turisterne bruger bykort som vifter, kigger sig befippet rundt. Kommer vi hjem? Københavnerne, som burde vide bedre, har for længst tabt tålmodigheden. Nogle råber "amatører", mange kigger forvirrede på deres ur, her og der gives en finger, men så sker det. Brat har alle grebet mobilen og en enorm folkeskare kværner løs, om de bliver forsinket. Nogle slår videoen til for optage denne enestående, ligegyldige tildragelse; andre fægter rundt med selfiestangen...

Efter ca. 10 minutter kom toget. Ør af varme og svimmel af mylderet vaklede jeg ind i metroen på vej mod Nørrebro for at komme ud i forstæderne, Rødovre. Jeg holder så meget af København. Jeg er født i byen og kommer der ofte, men om jeg begriber, hvorfor folk vil bo der.