Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Jeg forstår Peder Sørensens beslutning


- Jeg forstår Peder Sørensens beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev, 08.09.17 - fra Jonna Odgaard Debat: I Dagbladet i fredags 8. september meddeler Peder Sørensen, at han trækker sig som spidskandidat for Alternativet og han angiver som grund, at han har mistet motivationen til at stille op.

Børge Sommer, næstformand i Alternativet Ringkøbing-Skjern, kritiserer på forsiden Peder Sørensen for at trække sig så sent og mere end antyder, at han mener, Peder Sørensen optræder illoyalt overfor Alternativet og har svigtet partiet. Det indtryk vil jeg ikke efterlade offentligheden med. Det er ikke fair overfor Peder Sørensen. For kendsgerningen er, at det partiorganisationen, der har svigtet Peder. Ved at tage ansvaret på sine skuldre, er Peder tværtimod fair og loyal overfor Alternativet.

Jeg har kendt Peder siden 2004. Jeg arbejdede tæt sammen med ham om at få en lokalforening af SF i Ringkøbing-Skjern op at stå fra 2004 og at gøre partiet klar til opstillingen til kommunalvalget i forbindelse valget til storkommunens byråd i 2007, hvor vi var så heldige, at Peder blev valgt ind. Derefter var jeg i en årrække med i en baggrundsgruppe, der drøftede politik med ham.

På trods af at jeg havde sværere og sværere ved at acceptere SFs politik landspolitisk op til og under regeringssamarbejdet med S og Det Radikale Venstre, forblev jeg medlem af SF, fordi jeg syntes, at SFs nu tre medlemmer af Ringkøbing-Skjerns byråd gjorde det godt. Men sidste år fik jeg nok af SF landspolitisk. Jeg meldte mig ud af SF og ind i Alternativet et par måneder før Peder Sørensen. Da han meldte sig ind, blev vi altså partikammerater igen.

Sidste sommer var jeg med til et møde, der skulle etablere en lokalforening af Alternativet i Ringkøbing-Skjern. Jeg har mange års erfaring med partiorganisatorisk arbejde, både fra SF og før det i Det Radikale Venstre. Så jeg ved alt om, hvor stort et arbejde det er at få en lokalforening op at stå og forberede valg. Jeg afslog at deltage i dette arbejde for Alternativet Ringkøbing-Skjern, fordi jeg har andre prioriteter. Derfor har jeg kun fulgt med i den lokale partiforenings arbejde fra sidelinjen som menigt medlem.

Men 23. august var der indkaldt til opstillingsmøde og da mødte jeg op. Jeg blev ærligt talt rystet, da jeg så fremmødet. Der var kun Peder Sørensen, en helt ny indmeldt gymnasieelev og aftenens vært, der opstillede op Alternativets liste, men ikke sad i bestyrelsen og så mig. Der var ingen fra bestyrelsen. Og der var ingen af de andre kandidater. Jeg fik oplyst, at tre af fem bestyrelsesmedlemmer havde trukket sig.

De to tilbageværende var åbenbart forhindret i at komme. Der var en lang dagsorden med forskellige valg-forberedelses-emner, men da ingen fra bestyrelsen og ingen andre kandidater var mødt op, og to af os blot var menige medlemmer, var det ikke muligt hverken at foretage valg eller at tage beslutninger om konkrete planer for valget.

Da jeg spurgte ind til alt det, man bør have planlagt som parti op til kommunalvalg: Kampagnemateriale, køreplan for valget etc. fik jeg at vide, at det endnu ikke forelå. Der forelå otte politikker i stikordsform. Dem fik jeg efterfølgende tilsendt. Men der var alene tale om nogle overordnede målsætninger, som slet, slet ikke var konkrete og lokale nok til at kunne bruges i en lokal debat.

Det stod klar for mig - som det må have stået klart for Peder længe - at der forestod et enormt arbejde for at få Alternativet Ringkøbing-Skjern klædt på til valget. For mig var det åbenlyst, at bestyrelsen og kandidaterne slet ikke var langt nok med valgforberedelsen her to måneder før valget. Og at de ikke har forstået, hvad der kræves af arbejde og forberedelse for at være klædt på til et kommunalvalg. Og hvilket ansvar man påtager sig, når man lader sig vælge til en tillidspost i et par ti. Det er forståeligt. Ingen af dem udover Børge Sommer har nogen politisk erfaring. Men de burde have forsøgt at lære det. Taget et ansvar.

Derfor forstår godt, at Peder Sørensen kastede håndklædet i ringen. Han må føle sig svigtet som kandidat, når bestyrelsen og de øvrige kandidater ikke prioriterer valgforberedelsen højere og ikke tager ansvaret på sig. Han kan altså ikke trække læsset ene mand. Jeg er virkelig ked af, at Peder ikke stiller op. Hans viden og erfaring efter en årrække i byrådet er værdifuld og hans holdninger efter min mening uundværlige i kommunen. Men det er altså ikke Peder, der har ansvaret for, at det gik som det gik.

Jeg forbliver som Peder medlem af Alternativet. Nu håber jeg bare, at den lokale partiforening tager ved lære af dette og allerede nu begynder at forberede kommunalvalget om fire år. For så lang tid tager det at være klædt på til et kommunalvalg.