Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En lang cykeltur


En lang cykeltur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Jeg var i lørdags cyklende ned til min bror og svigerinde på min trehjulede elcykel. Der er 70 kilometer ned til dem.

Jeg bliver 84 år den 26. august. Det var en dejlig tur. Majsen står i blomst, og de fleste af kornafgrøderne er ved at være modne. Der er bare den ulempe, at især rugen er gået i leje. Hvis vi ikke snart får tørvejr, spirer rugen, og det kan medføre store tab for landmanden. De øvrige kornsorter kan gå samme vej, hvis vi får et skybrud. Der er meget på spil for landmanden, hvis vi får meget lidt tørvejr, fordi omkostningerne til tørring så bliver store.

Den første del af cykelturen var med regn helt frem til Ølgod, herefter blev der tørvejr frem til min brors bopæl i Vrenderup ved Årre.

Under turen frydede jeg mig over, hvor godt avlen trods alt står. Det var med til at turen ikke føltes så lang. Det tog 5 timer på nær et kvarter at cykle derned. Hjemad tog det seks timer, fordi jeg faldt i snak med en bondemand, som stod i sin ladeport. På grund af regn søgte jeg ly i porten og fik tillige en snak med ham om mange ting, blandt andet fortalte han, at man med moderne isenkram visse steder kan aktivere lågen til affaldspladsen, således at man kan komme af med sit affald 24 timer i døgnet.