Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Godverdomme!!!


Godverdomme!!!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Lars Egelund, Ringkøbing
Billede
Læserbrev. 

KVINDE-EM-SØLV: "Lige ved og næsten, slår ingen mand af hesten", siger man, og ikke engang et tidligt og usvigeligt sikkert Nadim-mål, scoret på korrekt dømt straffespark i søndagens EM-finale, var nok til at vælte et særdeles velspillende hollandsk landshold omkuld.

Var kampen nu i stedet endt med nederlag til værtsnationen, kunne man nok godt, fra en at de oranjefarvede spillere nede på grønsværen, have hørt et "godverdomme!!!" - eller på nudansk noget i retning af 'fuck!'

Men når man tænker på den hipe og virak, der i de seneste 3-4 uger har været omkring det danske kvindelandshold, så må man sige, at sølvvinderne og deres træner i aftes - for rullende tv-kameraer - tog finalenederlaget med oprejst pande, værdighed - og, selvfølgelig, en helt forståelig tåre eller to i øjenkrogen. Det tror da pokker!

Såvel Kronprinsen som nationens statsminister - og DBU-formanden - gratulerede efter kampen med medaljerne, og lagde samstemmende vægt på, at de danske 'fodboldpiger' med deres præstation har gjort Danmark stor ære. Samt at de, når de lige har fået sovet ovenpå den skuffelse, det selvfølgelig er, at de 'kun' blev nummer to i Fodbold-Europa - på spindesiden, vel at mærke - dog kan være pavestolte over deres sølvmedaljer.

Den placering rækker så åbenbart ikke - i skrivende stund? - til pandekager på Københavns Rådhus og efterfølgende balkon-kåring på Rådhuspladsen. Men Viborg har påtaget sig værtsrollen for den velfortjente festivitas i forbindelse med hjemkomsten fra Holland denne mandag, hvor meteorologerne lover sol og tørvejr, hvilket sommeren 2017 just ikke har begavet os med.

Detailhandlen herhjemme glæder sig over det halvdårlige julivejr, og der meldes om rekordomsætning i forretningerne, da det ustabile ferievejr har tvunget udenlandske turister og hjemmeblevne dansker til at finde alternativer til strand- og badeliv.

Ikke mindst vil sommeren 2017 dog blive husket som den sommer, hvor kvindefodbold omsider - efter alt for mange år i mandefodboldens skygge - har opnået noget der ligner damehåndbold-status. Men det har været en sej død!

Da jeg som dansk idrætslektor på en stor international skole i Luxembourg i 1970'erne og 80'erne forsøgte at introducere fodbold i pige-gymnastiktimerne, mødte det stor modstand, fra såvel en bagstræberisk ledelse, kolleger og forældre. Jeg måtte, husker jeg i dagens anledning, skuffe en pige i den hollandske sprogsektion - Arlette hed hun, en rigtig drenge-pige, der var helt vild med fodbold, og god til det herlige spil, min egen favoritsport - og fortælle hende, at "det MÅ jeg ikke undervise jer i, for fodbold er ikke en pigesport, basta! ".

Hvortil Arlette råbte, så det må have kunne høres helt ind på rektors kontor: GODVERDOMME! (I kan rende mig!)

Så meget desto mere grotesk, set med mine danske øjne, som at min hustru praler med, hvordan hun i starten af 60'erne, hjemme i Vordingborg, hvor hun voksede op, og boede dør om dør med Farvehandler Olsen. Og derfor også frekventerede dennes søn Morten - der som 12-13-årig startede sin fodboldtrænerkarriere med at træne byens småpiger.

Som teenager fik hun heldigvis andre interesser - mig! - og Morten gjorde, efter vores fælles gode junior- og ynglingeår i VIF, prof-fodbold til sin levevej - på og senere udenfor banen.

Så, da Morten Olsen forleden, inden kampen mod de regerende mestre fra Tyskland, fra sit domicil i Bruxelles, sendte en opmuntrende hilsen til den danske landsholdslejr, er det udtryk for, at han - i modsætning til mange danske bold-båtnakker, der i de forløbne uger har ytret sig på diverse asociale medier - stadig er af den opfattelse, at livet bestemt ikke er for kort til kvindefodbold.

Og skulle nogen være i tvivl, så kan det oplyses, at anno 2017 er massevis af danske piger - i fodboldklubber, skoler og på de gymnasiale uddannelser - hvor jeg selv har haft fornøjelsen af at undervise - vilde med at spille fodbold, og talentmassen er enorm.

Så, endnu en gang TILLYKKE med sølvmedaljerne, piger!

Og husk så, alle I mænd i DBU: 'Noblesse oblige' - Adel forpligter!

Det samme gør kvindelandsholdets fremtid...