Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Har Helle ret til at leve et værdigt liv?


Har Helle ret til at leve et værdigt liv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Tommy Haubjerg Madsen, Vrold Tværvej 13, Skanderborg
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Vi går meget op i at borgere skal have en værdig død. Hvad med de levende borgere, som er ramt af en sygdom, som gør at de har et så stort handicap, at det ikke er muligt for dem at leve det liv de gerne vil ?

Dette er et åbent brev til jer politikere, som tager stilling til hvilket liv borgerne skal have. Jeg skriver det i forhold til det der sker med min niece og i den sammenhæng er der flere ting som undrer mig, og som jeg er nysgerrig på.

Jeg forventer ikke, at I på grundlag af læserbreve ændrer beslutninger, men jeg forventer at I kigger ind i jer selv, er selvkritiske og forholder jer til, hvad der ligger til grund for jeres beslutninger om gældende rammer. Med gældende rammer mener jeg det som forvaltningen træffer beslutning ud fra, og som de indstiller til jer. Det er vel sådan det generelt foregår?

Hans Østergård og Karsten Sørensen er næsten enige om, at det ikke er økonomien det handler om i det konkrete tilfælde. Meldingen fra kommunen til Helle er følgende: "Denne prisforskel vurderer jeg at være af så væsentlig omfang, at fritvalgsbestemmelserne ikke kan tages i anvendelse i din sag," skriver kommunen. Hvis det ikke er økonomien det handler om, hvad er det så?

Politikerne melder en ting ud og forvaltningen noget andet - i min optik er det utroværdigt. Jeg er meget nysgerrig om, hvad der ligger til grund for denne uoverensstemmelse. Hvad skyldes det?

Det er besluttet at Helle skal på et plejehjem - i deres demensafdeling. Er det et værdigt liv for Helle, at skulle være i et miljø med ældre mennesker?

Hun har selv udtalt at hendes mor var i nogle uværdige rammer, inden hun døde og hun aldrig ville ønske at komme i de tilsvarende rammer, da det er uværdigt. Er det det et værdigt liv for familien at skulle besøge Helle i de rammer?

Når I politikere melder ud at "at de beslutninger vi træffer, er baseret på menneskelige hensyn" - hvad mener I så med det ?

Er det hensynet til det omgivende samfund, der skal tages menneskelige hensyn til, så de ikke skal se borgere med et voldsomt handicap i nærmiljøet? Eller er det hensynet til den pågældende borger? Er det hensynet til at borgeren skal leve et værdigt liv med deres handicap? Og hvad er et værdigt liv for jer?

I Helles tilfælde - hvor er de menneskelige hensyn i forhold til hende og familien?

Forvaltningen har truet med at fjerne børnene fra hjemmet. Nu vil de tvinge børnene til at besøge deres mor på et plejehjem. Hvilken holdning ligger der bag det?

Hans Østergård - er det en god borgelig værdi?

Karsten Sørensen skriver, at der sagtens kan blive tale om udenbys anbringelse - hvis det er det rigtige. Hvad er din holdning til, hvad det rigtige er? Er det ud fra en "synsning", et faglig eller et økonomisk perspektiv?

Fagligt er jeg ikke i tvivl om, at personalet på plejehjemmet er dygtige til at arbejde med den målgruppe de har.

I Helles tilfælde er det et specialområde og forvaltningen har også skrevet at personalet vil få undervisning i at arbejde med Helle. Ergo er den fagspecifikke viden ikke til stede, men skal først læres.

Vi sender vores biler til en uddannet mekaniker - endda helst autoriseret, med specialviden og ikke til en VVS mand, som først skal undervises i at reparere en bil. Hvordan kan det være, at vi ikke behandler vores medmennesker bedre, end vi behandler vores biler?

Er den politiske holdning i Ringkøbing/Skjern Kommune at I vil behandle borgerne ringere end jeres bilpark?

Hvis ikke - så vil jeg foreslå at I viser i jeres handlinger, at I vil det modsatte.

HUSK ! Helle har de samme drømme som i andre - men hendes handicap/sygdom forhindrer hende i at udleve drømmene.

TEMA: Skal Helle på plejehjem eller special-bosted?