Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommunal investering kombineret med personligt initiativ og ansvar


Kommunal investering kombineret med personligt initiativ og ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Pia Olivia Christensen, Borgmesterkandidat, Det Konservative Folkeparti
Billede
Læserbrev. 

I Ringkøbing-Skjern Kommune bruger vi ca. 600.000.000 kroner om året til passiv offentlig forsørgelse i aldersgruppen 18-64 år og heri er ikke medregnet integration.

Vi kan alle få brug for hjælp fra fællesskabet. Og den hjælp skal vi også kunne tage imod med god samvittighed - det er en del af vores velfærdssamfund. Der skal således være hjælp at hente, hvis vi bliver syge eller uforskyldt mister vores arbejde. Og vi skal bestemt også kunne regne med at blive mødt med respekt og anerkendelse, dialog og servicemindedhed af Jobcentret og Ydelseskontoret, når vi henvender os. Jeg tænker også, at vi som borger har krav på en hurtig og smidig sagsbehandling - ingen skal kæmpe for at få sin lovgivningsmæssige ret, den skal gives som det mest naturlige i verden. Borgerne er vigtige - ingen borgere, ingen kommune.

Beskæftigelsesområdet udfordrer stort set alle kommuner i Danmark rent økonomisk og der findes bestemt også mange forskellige tanker om og løsningsforslag til denne udfordring, men jeg tror dog ikke, at vi kan spare os til bedre budgetter på området. Jeg tror, at vi er nødt til at investere os til bedre budgetter.

Én af de kommuner i Danmark, som har valgt at gribe kontanthjælpsområdet anderledes an, er Aabenraa. Dem kan vi lære noget af, tænker jeg. Her har man valgt at ansætte flere medarbejdere og etablere nye indsatser for borgere med smerteproblematikker, angst og misbrug. I løbet af et år har de i Aabenraa halveret antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Jeg forestiller mig, at denne indsats også kunne bære frugt på andre områder så som ledighedsydelse, jobafklaring og ressourceforløb og at vi i Naturens Rige med fordel også kunne sætte større fokus på stress og depression. I forhold til arbejdsmarkedsperspektivet kunne man i forlængelse heraf i Jobcentret også have meget større fokus på småjobs, som over tid kan udvikle sig til ordinært beskæftigelse.

Hvis man som borger har tabt et skridt i forhold til at være selvforsørgende, så skal man således hurtigst muligt hjælpes til at blive en aktiv del af samfundet igen - man skal ikke passiveres på fx unødige langstrakte ressourceforløb. Drømme skal i stedet gøres til mål og konkrete handleplaner. Alle bør således få en ny chance - en chance for at få deres talenter, potentialer, ressourcer og kompetencer til at blomstre og blive et bæredygtigt fundament for selvforsørgelse. Der er mangel på arbejdskraft i Vestjylland og der er derfor brug for alle de ressourcer og talenter, som vi hver især har.

Jeg tænker selvfølgelig også, at vi alle er forpligtet til selv at yde en indsats - det ligger i den konservative ånd - men vi skal huske, at der er mennesker i vores samfund, som har særligt behov for støtte til at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Og den støtte skal leveres af kommunen. Her skal vi også være særlige opmærksomme på opkvalificering indenfor de arbejdsområder som vores virksomheder efterspørger - jeg er overbevist om, at en investering i uddannelse, kurser og opkvalificering kommer tifold tilbage til kommunekassen gennem selvforsørgelse.