Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lad bankerne og revisorerne tabe


Lad bankerne og revisorerne tabe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Til efteråret skal politikerne på Christiansborg forhandle om en skattereform.

Regeringen har lovet at sænke skatterne, og med et borgerligt flertal burde det være en smal sag at indfri sådan et løfte.

Desværre er Dansk Folkeparti over de seneste 10-15 år rykket så langt til venstre, at de på skatte- og økonomiområdet nu har mere tilfælles med SF og Enhedslisten end den øvrige del af blå blok.

Det såkaldt økonomiske råderum - de penge, der skal forhandles om ved skattereformen - er nok til at lave en særdeles ambitiøs reform, hvor man fjerner både topskatten, registreringsafgiften og hæver beskæftigelsesfradraget ganske markant på samme tid.

Det er med sikkerhed for meget at håbe på, at det kommer så vidt.

I stedet vil langt størstedelen af de 37 milliarder blive brugt på at hæve det offentlige forbrug, som i forvejen er på langt over 1.000 milliarder kroner.

En mindre del af pengene vil blive brugt på at sænke skatten, og her må man håbe, at politikerne - trods alt - ikke lader sig friste til at gøre skattesystemet endnu mere kompliceret, end det allerede er.

Eksempelvis har bankernes brancheorganisation FinansDanmark været fremme med et forslag om at indføre en såkaldt aktiesparekonto, hvor man kan spare op i aktier til en særlig favorabel skattesats.

Skal det gøres mere attraktivt at investere (hvilket er ganske fornuftigt), bør det ske ved at sænke aktiebeskatningen i almindelighed, ikke ved at indføre endnu en særordning i skattelovgivningen.

De eneste, der vinder på de mange komplicerede skatteregler i Danmark, er de skatteadvokater, revisorer og bankfolk, der lever af at rådgive om reglerne.

Sænk skatten, gerne markant, og lad for alt i verden være med at indføre nye tossede skatteregler.