Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lad os stå sammen


Lad os stå sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Jeg, som er så stolt af at bo midt i naturens rige, jeg græder så tårerne triller ned på tastaturet og siger til mig selv, at det må være mangel på viden, at man vælger at behandle vores kære venner på denne måde!!!!!

Vi har stået på sidelinjen og beundret Helle, Jørgens og børnenes kamp! Helles kamp mod sygdommen Huntingtons Chorea og forblive den mor som hun inderst inde er! Jørgens enorme ihærdige kamp for at holde fast i den kone, han elsker overalt på jorden, holde sammen på familien hverdagen og de tre kære børn. 

Børnenes kamp for at hjælpe mor og far, for stadig at have lov at være barn, kampen for at passe venner og skole, imens man ser sin mor blive taget væk af denne forfærdelige sygdom!

Nu hvor de så mangler hjælp og støtte, hvor er er hjælpen så. Jeg tænker, selvfølgelig står Ringkøbing Skjern kommune klar til at hjælpe denne seje familie, som aldrig før har bedt om hjælp!

Nu viser det sig, og jeg er helt sikker på, at dette er forårsaget af mangel på viden, da ellers vil man ikke handle sådan, at kommunen vil spare penge i stedet for at give Helle og familien det bedste tilbud. Jeg undrer mig meget!!!

Man vil sende Helle til Spjald, hvor børnene ville skulle besøge deres mor på en dement afdeling, hvor der er demente gamle mennesker, og som ikke har erfaring med sygdommen og deres pårørende, som er små børn. 

Man vælger at spare penge, kære Ringkøbing Skjern kommune, dette her er en ommer!!!!!

Den bedste hjælp er at sende Helle til Herning, hvor man er uddannet til at tage sig af Helle og hendes sygdom - et sted som er specielt indrettet til Huntingtons patienter og ikke mindst hendes familie.

Her vil børnene og Jørgen møde jævnaldrende, som er i samme situation og møde personale, som kender til det de står i. De ville kunne dele de tanker de kære børn og mand har om denne arvelige sygdom, som æder deres mor og elskede hustru op!

Tænk at være barn og se sin mor visne hen og til sidst dø af denne forfærdelige arvelige sygdom!

Hvis vi skal snakke kroner og øre, så tænk på hvilken omkostning, det kan give ikke at give disse børn og mand den fornødne hjælp, som er at hjælpe deres mor og hustru dermed dem bedst mulig! 

Kære Ringkøbing Skjern kommune, politikere og borgere, lad os nu stå sammen om at få givet denne unge familie i krise den hjælp de har fortjent, og som de selvfølgelig skal have, det kunne være dig og mig!

TEMA: Skal Helle på plejehjem eller special-bosted?