Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Laks og dobbeltmoral


Laks og dobbeltmoral

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Jeg var noget forbavset, da jeg så  indslaget i TV2 med Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen.

Det var et indslag om udsætning og pleje af laks i Skjern å, hvilket ifølge borgmesteren ville give kommunen store indtægter fra øget turisme.

Dobbelmoral af højeste karakter.

Dette er den samme borgmester, der har skaffet Holmsland Klit en kystnær vindmøllepark (Vesterhav Syd), med 20 stk. 190 meter høje vindmøller, fra kun 4 kilometer fra kysten, foran 6.000 sommerhuse og foran en af Danmarks mest populære strande imellem Søndervig og Hvide Sande.

Udsigten fra det klitareal og de store vidder, der har været fredet i 200 år, vil blive total spoleret af blinkende og snurren rundt af vinger.

Beboere og turister er ikke blevet hørt overhovedet, VMM-redegørelsen omfatter kun undersøgelse af dyr og planter, og tager ikke noget hensyn til mennesker turister eller udsigter.

Hvordan kan man bygge en vindmøllepark ud for et fredet areal, hvor man ikke må opstille en bænk i klitten?

Arealet af vindmølleparken blev noget reduceret, da der var set en flok sortænder flyve forbi.

Hvor er vi henne i landet Danmark, der er kendt for naturparker, rene vandløb og grøn energi?

Byg vindmøllerne mindst 20 kilometer fra land, så de ikke kan ses og ødelægge udsigten og turismen.

Udlejningsbureuerne har lavet en undersøgelse, hvor 65 procent af turisterne vil finde et andet sted at holde ferie, hvis der kommer en industrimøllepark.

550 huse har klaget til Taksasionskommisionen og har krævet et trecifret millionbeløb i erstatning.

Der vil blive en betydelig nedgang af områdets turister og mange mistede af indtægter og arbejdspladser.

Håber at laksen i Skjern Å kan råde bod for dette.