Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu går våren gennem Ringkøbing


Nu går våren gennem Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Egelund, Parkvej 28, Ringkøbing
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Under en kort "mellemlanding" herhjemme i det vestjyske - et fire-fem dages pitstop efter forrygende fire ugers forårsferie i Andalusien i Sydspanien, og et forestående påske-familietræf på Sydhavsøerne (læs: Falster og Møn) - har jeg i den grad nydt gensynet med min vestjyske hovedstad, der pt. er klædt i flotteste forårsskrud.

Netop om Ringkøbings meritter skrev Else Bech Olsen i et læserbrev i mandagsavisen: "Vi bor i en utrolig skøn by, der emmer af hygge og historie ... ". Og hun kommer så med et konstruktivt forslag gående ud på at invitere turister og gæster i vor by til at gå på historie-jagt. En idé, der bestemt fortjener opfølgning.

Selv vil jeg et øjeblik dvæle ved netop fænomenet "dansk hygge" - en svært definérbar størrelse, som ikke mindst udenlandsk presse igennem det sidste par år har forsøgt at beskrive og forstå. Jeg vælger dog at koncentrere mig om "Ringkøbings hygge" - eller rettere sagt, hvad jeg her ultimo april er løbet ind i, oplevelser jeg har haft, og mennesker jeg har mødt i "min" by på sådan nogle få, men intense, helt almindelige april-forårsdage.

Ofte siger billeder mere end ord, hvorfor jeg håber, at Dagbladet vil gøre mine vedhæftede "pletskud" tilgængelige for sine læsere. Så derfor blot i korthed, hvad Ringkøbing har budt mig velkommen hjem med:

Et forårsvejr helt i top - en fjord med bølgeskvulp og vind i sejlene - badebroen ved Sorte Bakker oppe igen- en havn med ny fiskebutik - fjordfiskere, der stikker næsen udenfor nede i Indianerlejren - et torv smykket med påskeæg i trækronerne - en Palmesøndag i en kirke med et alterbillede af kunstneren Arne Haugen Sørensen, der minder os om, at efter skærtorsdag og langfredag kommer påskedag - og altså HÅB - et par landevejens farende svende, med Pondus i front, sådan kalder han sig, skubbende sin barnevogn ud i foråret - et brag af en koncert på spillestedet Generator med Ringkøbing Big Band - tyske turister i massevis, der, selvom de tager vores P pladser, skal være hjertelig velkomne - en Mutter Teske i Østergade, der er blevet et tilløbsstykke - en gågade, Nygade, der ligger delvist underdrejet, men hvor gæster og handelsdrivende har valgt at se positivt på renoveringen, for den er tiltrængt - på Torvet kø ved Else's pølsevogn - slentrende og siddende isvaffelspisende turister overalt - Handelsforeningens maler-atelier på Estraden...

Nåede, lige inden min gamle arbejdsplads gik på påskeferie, at kigge forbi. Alle, elever og lærere, var lidt matte i sokkerne, og trængte vist til ferie. Men når de er tilbage igen, er afslutningen på skoleåret i sigte, og inden vi ser os om, springer bøgen og de første studenter ud. Og så er det Sankt Hans - og dagene bliver igen kortere.

Derfor, kære læserbrevslæsere: Det er NU, at batterier skal oplades. Det er NU, i de kommende uger, at Ringkøbing - og Vestjylland - er smukkest, hyggeligst og allermest attraktiv. Vi er med andre ord en flok lykkens pamjulefise hele bundtet. Vi er så ufatteligt rige. Vi er så privilegerede, at resten af verden misundeligt kigger os over skulderen, for at prøve at forstå, hvordan vi har skruet vores land og vores eksistens sammen.

Hos os møder man ingen bevæbnede betjente på hver et gadehjørne. Der er ingen elitesoldater eller militærkøretøjer, der patruljerer i Algade. Hvis der er tiggere på Torvet, er det blot skulpturer af Jens Galschiøt - ham med "Den fede dame" nede på havnen. Når man på sådan nogle aprildage går rundt med kamera over skulderen og vidtåbne sanser er motiverne legio. Men selvom jeg er "høj", er jeg ikke blind.

Alt er selvfølgelig ikke fryd og gammen. Havvindmøller, ulve, laaaange ministernæser, bredbåndslicitationer og kommunale shitstorme skal med rette debatteres. Men når aprilsolen skinner på min by, føler jeg "lykke ad libitum".

God påske.