Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Svar på leder: Æbler og pærer


Svar på leder: Æbler og pærer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Replik til Dagbladets leder d. 12. april ved Mikael Sand. Mikael Sand mener tilsyneladende, at en fagforening ikke bør benytte de muligheder for at hente momsen hjem, som ethvert firma gør, når det betaler en regning.

Fagforeningens opgave er til enhver tid at presse citronen til gavn for vores medlemmer i forhold til de regler der gælder. Det være sig i vores overenskomster, når det gælder løn- og arbejdsforholdene, det gælder i forhold til arbejdsskadeloven, LG-loven, sociallovgivningen osv. osv. Men såmænd også i forhold til at minimere de udgifter, vi som afdeling har - det i respekt for, at det er medlemmernes kontingentkroner.

Når vi bliver bekendt med, at medlemmerne over de næste ti år kan spare 400.000 kroner, har bestyrelsen med mig i spidsen en forpligtigelse til at sikre det. Alt andet vil være dybt kritisabelt, da pengene ellers skulle hentes hos medlemmerne.

At man så kan undres over, at momslovgivningen giver den mulighed, er en diskussion i forhold til loven. Den kan man så kritisere og forsøge ændret, men at kritisere dem, der benytter sig af loven, fordi man er imod loven, er at blande æbler og pærer. Og Mikael Sand sammenligner det med de arbejdsgivere, som vælger ikke at fyre en langtidssyg medarbejder. Øøh... Det ser vi da heldigvis nogle gange - det har noget med personalepolitik at gøre....

Det kan undre, at det skaber så stor forargelse hos Mikael Sand. Igennem alle år har fagbevægelsen haft kooperative firmaer som agerer på akkurat samme vilkår som andre private firmaer. Blandt andet er jeg bekendt med, at fagbevægelsen i Skive har en særdeles velpolstret byggefirma.