Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bag de lukkede døre


Bag de lukkede døre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis ikke vi gør det, hvem skulle så? spørger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk i en pressemeddelelse om, at partiet i går begyndte at live-streame på Facebook fra sine gruppemøder på Borgen.

Hvis ikke vi gør det, hvem skulle så? spørger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk i en pressemeddelelse om, at partiet i går begyndte at live-streame på Facebook fra sine gruppemøder på Borgen.

Partiets erklærede mål er at øge befolkningens tillid til politikerne ved at bryde lukketheden ned i forhold til det politiske arbejde.

Nobelt formål - og som mediemenneske skulle man da være et skarn, hvis man ikke hilste politisk vilje til åbenhed velkommen.

At en vis skepsis alligevel melder sig hos denne skribent, skyldes primært en meget moderne naturlov. Den lyder: 'Når kameraets røde lampe lyser, ændrer debatten karakter'.

Med andre ord: Der er forskel på, hvad politikerne siger offentligt, og hvad de udelukkende siger, når dørene er lukket og kameraerne slukket. Og blandt de sidste udsagn finder man tit kimen til vanskelige aftaler og forlig.

Sjovt nok kommer Uffe Elbæk selv ind på emnet i den video med svar på seerspørgsmål, som Alternativet efter gruppemødet lagde på sin Facebookside: »For lukkede døre kan vi godt være småsure, men når vi er på tv ... Nej, pjat ...« lyder det fra en grinende partileder.

Nej, Uffe Elbæk; det er ikke pjat. Det er såmænd bare politik. Det er ok, at I - både internt i jeres parti og i forhandlinger med andre partier - snakker om ting, som I ikke nødvendigvis har lyst at se på avisernes forsider, før I ved, om der er enighed. Sådan er det politiske arbejde.

Og helt ærligt: Hvis et lukket politisk rum - som partiernes gruppemøder på Christiansborg traditionelt har været - bliver åbent for offentligheden, så er hverken medierne eller vælgerne altså dummere, end at vi godt kan regne ud, at de svære diskussioner bare flytter til et andet sted. Et eller andet sted skal de jo tages, hvis løsningerne skal findes.

Det bliver den politiske proces ikke hverken mere gennemsigtig eller mere demokratisk af.

Et Facebook-demokrati, derimod, hvor man prøver at bilde folk ind, at de er med også bag de lukkede døre, uden at det reelt er tilfældet - det risikerer snarere at føre til større politikerlede og mindre vælgertillid end i dag.

Mange kommuner livestreamer deres byrådsmøder. Skulle Ringkøbing-Skjern Kommune følge med i slipstrømmen, vil det få ros med på vejen herfra. Et byrådsmøde er offentligt, og det ville være forfriskende med lidt mere debatlyst i den lokale byrådssal - jævnfør naturloven om kameraers røde lamper.

Lukkede møder slipper vi ikke af med. Men i stedet for skin-åbenhed skal vi i medierne bruge vores kilder, så vi kan fortælle, hvad der reelt er foregået, frem for at live-streame en forskønnet virkelighed, hvor de reelle forhandlinger i virkeligheden sker et helt andet sted.