Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Billardspil og branding


Billardspil og branding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er klart, at kommunen skal have synlighed for sine sponsorkroner. Ellers er det spild af skattepenge; almindelig foreningsstøtte skal findes i en anden kasse.

Elite-divisionsholdet får afslag. Det håbefulde danmarksseriehold får derimod et ja. Ganske vist suppleret med en trussel om, at det er slut med støtten, hvis holdet ikke rykker op - men pengene er da hjemme i denne sæson.

Spjalds billardspillere er et godt parti; gennem ti år har de været blandt landets bedste.

Ringkøbings fodboldspillere dribler rundt i danmarksserien. Ganske vist kæmpes der både på og udenfor banen for at komme tilbage i 2. division - men faktum er, at det endnu ikke er lykkedes.

Set med kommunaløkonomiske briller er billardklubbens ansøgning om støtte meget beskeden: 44.000 kroner til transport og overnatning ved udekampe; 8.000 kroner til afvikling af hjemmekampe. 32.000 til nyt klæde på bordene fik de dog ja til.

I august fik Ringkøbing Fodbold 200.000 kroner som et særsponsorat fra kommunen. Med mindre holdet rykker op i 2. division i 2017, er det dog slut med penge næste gang.

Er det rimeligt? Ikke overraskende er svaret i Spjald et klart nej. Klubbens kasserer kalder økonomiudvalgets afgørelse for 'flabet'. Klubben har aldrig før søgt kommunale støttekroner, men har isvært ved at få tingene til at hænge sammen, når der skal bruges penge på at få elitespillerne sendt af sted til udekampe.

Svaret fra kommunen er kort og kontant: Der er ikke brandingværdi nok i billard.

Kommunale sponsorater er en evig kilde til diskussioner af denne art - og afgørelserne kan næsten ikke undgå at skabe misnøje hos dem, der føler sig forbigået. For hvorfor dem og ikke os? Hvordan sammenligne fodbold og billard? Hvad er forskellen på fjerdebedste række det ene sted og elite det andet?

Det er klart, at kommunen skal have synlighed for sine sponsorkroner. Ellers er det spild af skattepenge; almindelig foreningsstøtte skal findes i en anden kasse.

Lige så klart er det, at nogle sportsgrene simpelthen rækker længere ud til danskerne end andre. Flere husker formentlig EM-finalen i fodbold i ´92 end eksempelvis guldfirerens tre OL-guldmedaljer?

Men kommunen ville gøre både sig selv og klubberne en tjeneste ved at være klar i sine udmeldinger om, hvilke principper der ligger til grund for de sponsorater, den giver.

Selv om man læser referater af udvalgenes afgørelser i enkeltsagerne, og selv om man søger på kommunens hjemmeside for at finde retningslinjer for, hvordan sponsor-pengene skal fordeles, bliver man ikke meget klogere på, hvad vores politikere egentlig vil med deres sponsorater.

Og det er dumt - for det sætter netop gang i de endeløse og ørkesløse diskussioner.