Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Buddrengen og de fyrretyve EU-regler


Buddrengen og de fyrretyve EU-regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg har gået bud, siden jeg var seks, og det er derfor, jeg nu kan klare mig uden Deres hjælp Hr. bankdirektør.

Jeg har gået bud, siden jeg var seks, og det er derfor, jeg nu kan klare mig uden Deres hjælp Hr. bankdirektør.

Sådan lyder det fra Mads Skjern i TV-serien Matador under en kontrovers med bankdirektør Varnæs, der er utilfreds med, at sønnen Ulrik har tjent en skilling ved at gå nogle ærinder for Skjerns tøjbutik.

»Hvis det kan interessere Dem, er min hustru blevet syg af dette,« tordner bankdirektøren.

Scenen i Matador finder sted i begyndelsen af 1930'erne. På det tidspunkt var der for længst indført et forbud mod børnearbejde på fabrikker i Danmark og i de fleste andre europæiske lande, men det var fortsat normalt med børn som buddrenge og som medhjælpere i værksteder og butikker.

På landet skulle man et pænt stykke på den anden side af anden verdenskrig, inden man gik væk fra at bruge børn som en vigtig del af den daglige arbejdskraft i staldene og på markerne.

I år er det 20 år siden, man fra EU's side besluttede at indføre en lavalder på 13 år for, hvornår man må begynde at arbejde.

I Danmark, hvor man indtil da havde måttet arbejde, fra man fyldte 10 år, betød det, at det var slut med, at 11-12 årige drenge og piger kunne køre med aviser, plukke jordbær eller sætte varer på hylderne hos købmanden.

For os, der blev født i midten af 1980'erne, var det mildest talt irriterende, at man fra EU's side fandt på at ville bekæmpe børnearbejde i Sydeuropa (som var et reelt problem) ved at indføre en fælles lavalder, når man havde set frem til at tjene lidt lommepenge som avisbud.

For det var på det tidspunkt mange år siden, at børns arbejde havde været en nødvendig del af familiernes indkomster i Danmark. Siden midten af 1970'erne havde børnearbejde - også på landet - været stærkt begrænset af lovgivningen. I stedet gik børnenes indkomster nu til at forsøde tilværelsen for børnene selv.

Derfor virkede det også unødigt, da EU indførte 13-års-reglen i sin tid, men som alt andet vænner man sig til den slags regler. I dag er det de færreste, der tænker over, om det giver mening, at man skal være 13, før man må gå med aviser; sådan er det jo bare.

Ikke desto mindre kan man da godt tage sig i at tænke, når man sidder i sofaen og ser Matador, at Mads Skjern har en pointe, når han påpeger, at der også kan komme noget godt ud af at lære at tage fat - og tjene sine egne penge - allerede som knægt. For som grisehandler Larsens livskloge kone siger det i anden sammenhæng: Med måde er nu alting godt.