Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det eneste rigtige

arkivfoto


Det eneste rigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forargelsen har man da til fælles. Men ellers sidder man i hver sin skyttegrav og skriver lange indlæg om, hvor dumme de andre er. I øjeblikket handler det om ligestilling (tror jeg nok). Der er i hvert fald en masse forskellige indlæg om kvinder, børn og karriere - eller mangel på samme.

Forargelsen har man da til fælles. Men ellers sidder man i hver sin skyttegrav og skriver lange indlæg om, hvor dumme de andre er. I øjeblikket handler det om ligestilling (tror jeg nok). Der er i hvert fald en masse forskellige indlæg om kvinder, børn og karriere - eller mangel på samme.

Baggrunden for den ophedede diskussion er en ny rapport fra Rockwool Fonden, der blandt andet har undersøgt, hvordan det ser ud med balancen mellem arbejds- og privatliv. Her kan man læse, at det ikke påvirker mandens gennemsnitlige arbejdstid, at han får børn, mens kvinder i gennemsnit arbejder en time mindre, mens der er små børn i hjemmet. Joakim B. Olsen fra Liberal Alliance, der altid er god for en skarp kommentar, mente, at det handler om, at kvinder rent biologisk er »indstillet« til at træffe valget om at blive hjemme hos børnene.

Det er jo den sikreste måde at tænde alle forargelsesknapper hos rødstrømper i alle farvenuancer...

Nogle steder er det dog blevet til en kamp mellem kvinder. En kvinde, der har valgt børn fra for at hellige sig sin karriere, skrev et indlæg om, at hun var træt af alle de kvindelige kollegaer med børn, der skulle på nedsat tid og altid er dem, der tager omsorgsdage og følger børnene til tandlæge og skal have tidligt fri for at komme til klippe-klistre-dag i børnehaven. Modsvaret vil jeg ikke gengive, men det er mindst lige så forudsigeligt. En kvinde, der havde valgt ikke at arbejde, mens barnet var lille, blev nærmest skældt ud, fordi hun tillod sig at være afhængig af sin mand.

Jeg er så træt af, at der åbenbart kun kan være én rigtig løsning. Hvorfor skal folks private valg og fravalg ophøjes til noget, der bør gælde for alle? Der er jo et væld af detaljer bag hvert eneste valg, som ingen udefra kan gennemskue.

Vores arbejdsmarked er så rummeligt, at man rent faktisk kan finde løsninger, der tilgodeser en lang række valg. Hvorfor så blive ved med at råbe, at der kun er én rigtig løsning?

Nyd dog den enorme frihed der er til at træffe egne valg. Stå ved dit valg, men fri os for at dunke andre i hovedet, hvis deres valg er et andet.