Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det mener læserne


Det mener læserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Chefredaktør Gudrun Pedersen og læserne
Tommy Kofoed
Leder. 
  I dag har Dagbladet besluttet at give lederpladsen til læserne med et ganske lille udpluk af den storm af kommentarer fra nær og fjern, som historierne om Helle Filsø Madsen har ført med sig. Og kære læsere: Vi kunne ikke have sagt det bedre selv ...

Normalt er disse spalter forbeholdt Dagbladets officielle holdning til den ene eller den anden sag. Helle-sagen, for eksempel, som vi flere gange har skrevet om her på leder-plads. I dag har Dagbladet imidlertid besluttet at give denne plads til læserne med et ganske lille udpluk af den storm af kommentarer fra nær og fjern, som historierne om Helle Filsø Madsen har ført med sig. Og kære læsere: Vi kunne ikke have sagt det bedre selv ...

Marianne Jensen: Umenneskeligt og uværdigt. Der burde være plejecentre for yngre med alvorlige demenssygdomme. De hører ikke til et sted med ældre fra 70-80 år og opefter. Behovene er vidt forskellige.

Susan Andersen: Det er en meget trist udvikling, at hensynet til økonomi vejer tungere, end hvad der er bedst for for borgeren. I det hele taget er der ikke meget forståelse for syge borgere ude i kommunerne.

Louise Dahl: I kommunerne er det direkte ulovligt at foretage en beslutning på baggrund af økonomi. Det kunne være rart at se den faglige begrundelse for, hvorfor netop dette plejehjem er bedre end det andet. Det må være den halve sandhed, vi bliver forelagt.

Jens Poul Koldbech: Det burde ganske enkelt ikke kunne ske i vores velfærdsdanmark. Det handler om respekt og værdighed, og det er utilgiveligt at sende en 39 årig kvinde på plejehjem med begrundelsen, "økonomi". Jeg vil opfordre familien til at anke den afgørelse.

Helle Bækgaard: Håber VIRKELIG den sag blir anket, og det så langt den overhovedet kan, for det er da umenneskeligt. Og hvad med børnene, skal de så besøge deres mor på en demensafdeling? Altså det kan vi ikke være bekendt.

Bitten Jacquet: Ikke ok. En ommer. Fagligheden skal være til stede, men hvad med personligheden, skal den bare forsvinde på et plejehjem? ( Aktiviteterne er baseret på ældre borgere ).

Tommy Gundestrup Schou: Det sker desværre på alle områder efterhånden, hvor der skal tages hensyn til både mennesker og penge. Penge vinder altid. Kommunerne er så låst fast i økonomi, at de ansætter folk efter, hvem der kan spare dem flest penge. Læs; Hvem der er hårdest i filten og mest ligeglade med de borgere, der har brug for hjælp. Sker desværre i rigtig mange kommuner. Ikke bare denne.

Lone Thomey: Jeg er rystet. Har oplevet en med dennne sygdom på en demensafsnit. Det var beskæmmende og meget synd for børnene at opleve.

Krista Marian Laigaard: Det er uanstændigt, man skal også tænke på hendes børn der skal besøge hende, det har personalet i Herning nok også lært, at der også er børn at tage omsorg for ved besøg. Håber, at familien vinder til sidst.

Søren Ingemann: Af alle ubegribelige politiske beslutninger, vi igennem tidens løb har været vidner til, er denne her dog helt udenfor kategori. Indrømmet; det må ofte være et utaknemmeligt og vanskeligt job at være politiker. Men her synes den eneste logiske forklaring at være, at man simpelthen ikke har modet til at indrømme, at man tog fejl i første omgang. Til d'herrer og damer Karsten Sørensen, Erling Gaasdal, Hans Østergaard, Jens Erik Damgaard, Tine Ross og Helle Stærk Olesen: Det er ingen skam at indrømme, at man har taget fejl. Så gør det dog. Lige nu. Tak.

Lars Hartmann Andersen: Meget skuffende resultat, når man tager de mange ekspertudtalelser omkring sagen i betragtning! Men man vil ikke ændre mening, og man kan ikke undgå at tænke, om skammen og "tabe ansigt" har været med inde over beslutningen ved genovervejelsen. Så nu håber vi på Ankestyrelsens hjælp. Krydser fingre for at man sætter det menneskelige, logiske og humane lys på vurderingen, så Helle kan få den støtte i hverdagen, hun fortjener.

Sana Petersen: Jeg har passet yngre mennesker, der mod deres vilje var anbragt på plejehjem. Dette er intet mindre end aktiv dødshjælp.

Gitte Bank: Har selv oplevet denne forfærdelige sygdom tæt på, og den ødelægger ikke bare mennesket, som har sygdommen, eller de børn, der muligvis bærer sygdommen, men hele familien og netværk. 7.500 kr. pr måned er ingen penge, hvis man fordeler det ud over alle de mennesker, det berører. Ikke nok med, at Helle har denne sygdom, men at man ikke får den professionelle hjælp, man har krav på, og skal slås med myndighederne samtidig, er umenneskeligt. Skammer mig over at bo i en kommune som Ringkøbing-Skjern, som kan komme frem til sådan en afgørelse.

Bodil Hessel: Efter hvad jeg har set, er Helle Madsen den eneste borger i Ringkøbing/Skjern Kommune med denne alvorlige sygdom, så skal hun og familien behandles så modbydeligt. Vær dog ved, at I politikere har taget fejl.

Elly Stræde: Jeg er så rystet over den kommune, jeg har arbejdet for i godt 45 år, tænker det var måske forgæves? Devisen fra mit hjem: behandl andre, som du gerne vil behandles.

Nanna Bock: Er der nogen i udvalget, der har prøvet at pleje en patient med Huntingtons Chorea, endsige besøgt plejehjemmet for yngre patienter og set, hvor stor en indsats og viden, pleje af blandt andet Huntingtons Chorea kræver af personalet? Og hvor invaliderende sygdommen er for patienten? Det er en grum sygdom og en stor udfordring for både patient og plejepersonale. Det er så vigtigt for, at patienten får et tilnærmelsesvist tåleligt forløb, at unge patienter - og jeg mener patienter - er blandt jævnaldrende, hvor personalet har erfaring med pleje af netop denne gruppe, fremfor et plejehjem for ældre, hvor kravene er nogle helt andre. Jeg er sikker på, at hvis det var en pårørende til et medlem i udvalget, ville alle stopklodser blive fjernet og 250 kr/døgn vil ikke være et problem. Dette er endnu et eksempel på, at man fra politisk hold ikke magter at nytænke plejen ift behovet. Skam jer!!!

Anni Christiansen: Fy for pokker, det kan I ikke være bekendt. Helle er for ung til at komme på plejehjem, hvorfor pokker kan I ikke bare lade Helle komme til Herning, hvor de ved alt om den grimme sygdom, og hvor de ved, hvordan de pårørende skal hjælpes. Plejehjemmet i Spjald er sikkert ok til gamle og demente mennesker, men Helle er en ung kvinde og hun er ikke dement, men syg. Og med denne behandling, som Ringkøbing-Skjern giver Helle og hendes familie, så smider I bare mere brænde på bålet. Det er da belastende for Helle og hendes familie, at de ikke får lov til at bestemme, hvor Helle skal være, når de har undersøgt, at Herning har den faglige og menneskelige omsorg i netop Helles sygdom.

Anne Odgaard Hansen: De folk, der tager denne beslutning kender ikke til denne sygdom, for hvis de gjorde, ville de aldrig tænke økonomi ind i det.

Rikke Bærentsen: Tilbage i 2008 tog vi kampen op mod Ringkøbing-Skjern Kommune, på min mors vegne - og efter meget tovtrækkeri, vandt vi. Man skal ikke give op.

Finn Juhl: Den sag er ikke lukket endnu - det er det eneste, Social- og Sundhedsudvalget kan regne med. Tror, vi er mange i kommunen, der ikke vil acceptere denne beslutning, og hvis ikke det offentlige kan løse opgaven, findes der andre metoder.

Per Christensen: Jeg synes, det er lavt, at man drager andre sygdomme ind og forsøger at retfærdiggøre denne skammelige beslutning. Helle har en sygdom, som cirka 300 personer er ramt af. Demens er der 3000 personer hvert år, som får konstateret, og mere end 35.000 personer har demens. Gør det demens mindre trist? På ingen måde, MEN det betyder, at langt flere personer har erfaring i at hjælpe en demensramt person, end de plejere, der har erfaring med Huntingtons. 

Demens-afsnittet i Spjald - og hvor det ellers kan være ...