Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En weekend i tårernes tegn


En weekend i tårernes tegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Mikael Sand
Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Leder. 

Både lørdag og søndag vil stå i tårernes tegn - og samtidig i de store knus og krams tegn. Det er nemlig de næste to dage, mange familier skal sige farvel til mindst et ungt familiemedlem.

Nej, det handler ikke om, at 15-årige Mathias eller 16-årige Mathilde skal i ungdomsfængsel ... Det handler om glædestårer, knus og kram på den gode måde, når unge mennesker skifter de trygge rammer i familiens skød, mors kødgryder og det elskede værelse, hvor de altid kan gå ind, lukke døren og surmule over, hvor uretfærdig verden er, ud med et år på efterskole.

Om det er mor, far eller den kommende efterskoleelev, der fælder flest tårer, når den propfyldte bil er blevet tømt for tøj, sko, sengetøj, shampoo og tandbørste på efterskolen, er svært at sige. En ting er dog sikker: Når de unge træder ind på efterskolen, er det lig med en ny verden for mange af dem. Nu er der ikke de samme muligheder for at "lukke verden ude" og spærre sig inde på et værelse, fordi verden er uretfærdig.

De unge stempler ind i en verden, hvor de døgnet rundt er en del af et fællesskab, hvor mor eller far ikke lige står klar med en krammer og siger: "Ja, Mathias, det er da også læreren, der ikke forstår, hvad du siger. Mor skal nok lige ringe og snakke med din lærer, for det er i hvert fald ikke dig, der har gjort noget forkert"....

Er det så synd for Mathias, at mor eller far ikke står klar, når verden giver lidt skrammer? Nej, det er tværtimod en af de bedste måder for et ungt menneske at finde ud, hvad det der med at stå på egne ben egentlig handler om.

Ud over, at langt de fleste unge, der vælger et eller to år på efterskole, bliver mere selvstændige, når de finder ud af, at der ikke er nogen, der rydder op efter dem, dækker bord og laver den mad, de skal spise, så får de endnu en gave med, når skoleåret er slut: Venskab, der vil holde så godt og så længe, at selv om de unge mennesker måske ikke mødes hver 14. dag og heller ikke én gang om året, vil jeg vædde på, at NÅR de mødes, vil snakken gå med det samme. For det at være del af et fællesskab morgen, middag, aften og om natten giver bare et sammenhold, der kan være svært at beskrive.

Og så lige tilbage til det med de mange tårer, der vil blive fældet i den kommende weekend, fordi både Mathias, Mathilde og forældrene sådan kommer til at savne hinanden ... Jeg vil vædde på, at når selvsamme Mathias og Mathilde i juni 2018 har pakket tøj, sko, sengetøj, shampoo, tandbørste og alt det andet, fordi tiden på efterskolen er slut, vil de igen stå med tårer i øjnene.

Ikke, fordi de glæder sig helt vildt til at komme hjem til mor og far igen. Nej, fordi de vil komme til at savne efterskolen, kammeratskabet og de venner, de har delt opture og nedture med i et helt år.

Godt ophold til alle I unge, der tager på efterskole - og kære forældre: Bare rolig, I får en mere moden og selvstændig Mathias eller Mathilde hjem om et lille års tid.

De unge stempler ind i en verden, hvor de døgnet rundt er en del af et fællesskab.