Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvad er meningen?

Arkivfoto


Hvad er meningen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsten stiger, lyder et gammelt udtryk. Egentlig betyder det, at noget bliver mærkeligere og mærkeligere - uforståeligt, simpelthen. En slags behændige hundekunster, hvor ingen kan se, hvad der egentlig foregår.

Kunsten stiger, lyder et gammelt udtryk. Egentlig betyder det, at noget bliver mærkeligere og mærkeligere - uforståeligt, simpelthen. En slags behændige hundekunster, hvor ingen kan se, hvad der egentlig foregår.

Lige for tiden stiger kunsten som aldrig før her på egnen, og den slår ned på de mest uventede steder rundt omkring i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Efter en uges forberedelser, hvoraf en del har været kunstværker i sig selv, kulminerer Teatret OMs internationale performance-festival UR-Nat i disse dage med udtryk og indtryk, forestillinger og fremstillinger af enhver slags.

Fra balancerende sten i Momhøje og til 1000 paraderende børn i Ringkøbing. Fra lyden af groende mug forstærket på synthesizer og til en vandrede workshop ved Haurvigs båke.

Der er teater i Bundsbæk, i Videbæk og Bork Havn; der er koncerter og udstillinger, der er yoga og vin-smagning - der er kort sagt noget at opleve i alle hjørner og kroge.

»Hm. Hvad skal det nu forestille? Jeg forstår det ikke; der er ingen mening med det,« mumler nogle gnavne gamle røster måske.

Ja, hvad er egentlig meningen med kunst?

Er det meningen, at den skal kunne gribes og køres ned lige så let og modstandsløst som en pose blandet slik til et afsnit af Matador?

At den skal være et lige så ufarligt baggrundstæppe som en kværnende musikradio?

Er det meningen, at kunsten skal ligne? Altså for eksempel ligne en (måske lidt kønnere) udgave af den hverdag, vi trasker rundt i?

Skal den trygt bekræfte de skråsikre meninger, som vi hver især hylder og hyller os i?

Eller skal kunsten tværtimod være et drilsk troldspejl; en trylledrik, der udfordrer os og får os til at sanse virkeligheden på andre måder end den, vi var vant til?

Og skal vi forstå den, kunsten, for at vi kan få noget ud af den?

To unge berlinere nød forleden Teatret OMs jubilæumsforestilling på havnen i Ringkøbing. De forstod ikke noget af det, der blev sagt, »men det var skønt og interessant,« sagde de til Dagbladets journalist. Hatten af for den åbenhed over for kunsten og oplevelsen, siger vi!

Vi skal være hundestolte over, at vi har et egnsteater, der kan stable en festival af international kaliber på benene og give os muligheden for at få i ordets bogstaveligste forstand enestående oplevelser lige her, hvor vi bor.

Muligheden, vel at mærke, for man skal selv gribe chancen - hvis man ellers tør.

Kunsten er nemlig at turde åbne sine øjne og sit sind for at lade sig forvirre, forbløffe og fornyes. Måske er det netop det, der er meningen?