Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor blev erhvervslivet af?


Hvor blev erhvervslivet af?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Mikael Sand
Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Leder. 
Der er selvfølgelig et stykke vej til Herning, og det var også en tirsdag eftermiddag...

Måske skal man ikke lægge for meget i det...

Der er selvfølgelig et stykke vej til Herning, og det var også en tirsdag eftermiddag...

Men det er nu alligevel tankevækkende, at erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune stort set glimrede med sit fravær, da der i aftes var kick off-møde for AUHE Erhvervsklub i Birk.

Man kunne godt have forventet, at de lokale virksomheder ville været troppet op for at støtte søsætningen af en erhvervsklub, der skal styrke erhvervslivets relation til Aarhus Universitets afdeling i Herning (AUHE) og sikre både viden og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

Lokale erhvervsledere forsømmer sjældent lejligheden til at beklage sig over, hvor svært det er at skaffe højtuddannede medarbejdere, og hvor stort et problem manglen på højere uddannelser i nærområdet er.

Lad os bare være realistiske: Vi får næppe i større omfang uddannelser på universitetsniveau til vores del af Vestjylland.

Men AUHE har udviklet sig til et sundt foretagende med 2000 studerende og potentialet til endnu mere.

Hvis altså det lokale erhvervsliv bakker op.

Uddannelserne på AUHE bygger nemlig på et tæt samspil med det omkringliggende erhvervsliv; i 2016 var 421 studerende fra campus i Birk således ude i projekter i 167 forskellige virksomheder i landsdelen.

Dette tætte samspil kommer både de studerende og virksomhederne til gode. De studerende får lov at prøve teorierne af ude i det virkelige liv. Og virksomhederne får kreative impulser fra de studerende - og måske kommende medarbejdere, der har fundet ud af, at det var et spændende og udfordrende sted at være.

Der er ingen tvivl om, at hvis efterspørgslen er der, og opbakningen i det lokale erhvervsliv er til stede, vil endnu flere uddannelser kunne blive flyttet til AUHE, som har udviklet sig til landsdelens universitet.

Det er i alles interesse, at AUHE styrkes og udvikles. Det vestjyske uddannelsesniveau ligger langt under landsgennemsnittet, og skal de i øvrigt sunde og innovative vestjyske virksomheder vokse på sigt, må vidensniveauet øges.

Men det kræver konsekvent og massiv opbakning til universitetsenheden i Herning. Også fra virksomhederne fra regionens vestligste kommune.

Derfor må man håbe, at fraværet af lokale virksomheder til kick off-mødet i går ikke er udtryk for manglende interesse for AUHE, men blot at det var i Herning og så på en tirsdag eftermiddag...

Formanden for AUHE Midtvests Støttefond, Kenneth Iversen, har sagt, at han gerne vil komme ud lokalt for at argumentere for AUHE Erhvervsklub.

Og erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen lover, at der vil blive lokale møder om erhvervsklubben.

Lad os håbe, at de lokale erhvervsledere til den tid finder tid til at dukke op.