Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kære Bloch Nielsen


Kære Bloch Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagens leder er et åbent brev til den mest uforglemmelige blandt de mange lærere, jeg har haft. Lærere, som med varierende held har kæmpet for at hælde viden på mig og mine skiftende klassekammerater lige fra første skoledag i Ådum og indtil studenterfesterne i Århus tre skoler og 12 år senere.

Dagens leder er et åbent brev til den mest uforglemmelige blandt de mange lærere, jeg har haft. Lærere, som med varierende held har kæmpet for at hælde viden på mig og mine skiftende klassekammerater lige fra første skoledag i Ådum og indtil studenterfesterne i Århus tre skoler og 12 år senere.

Der var de sure lærere og de sjove lærere; de alt for kedelige og de lidt for kammeratlige; de hidsige og de højthævede.

Og så var der dig, Erling Bloch Nielsen.

Her må jeg skynde mig at understrege, at jeg bestemt ikke mener det respektløst, når jeg ikke skriver De og Dem.

Netop respekten var nemlig vigtig for dig, da klassen i 68-oprørets kølvand og ånd spurgte, om vi måtte sige 'du' og 'Erling' til dig.

Efter nogen overvejelse fra din side fik vi ja til 'dutteriet', men nej til fornavnet.

En vis distance var nødvendig, hvis læreren skulle kunne fastholde sin autoritet.

De-formen forsvandt; respekten gjorde ikke. Ikke, at vi var bange for dig. Selv under dine sporadiske udbrud overfor én af skolens vildeste klasser var der ikke noget at frygte, men stille blev vi. Indrømmet; en enkelt gang var det svært ikke at fnise. Det var dengang, da du af bare raseri knap kunne lukke din taske, før du stormede ud ad døren midt i en time - og vendte tilbage til os fem minutter efter ...

Vi var heller ikke nemme. Men selv om du af og til blev sur, så opgav du os aldrig. Og frem for alt, så viste du os børn den samme respekt, som vi viste dig.

Du var lyttende og interesseret; fortællende og interessant. Du havde humor og viden - og så var du en autoritet uden at være autoritær.

Ingen i klassen var i tvivl om, hvem der styrede timen. Heller ingen var i tvivl om, at vi, eleverne, var det vigtigste for dig.

I al sin enkelhed er det måske grundopskriften på den gode lærer. Det er i hvert fald forklaringen på, at du stadig står for mig som den bedste lærer, jeg har mødt.

Dagen i dag er FN's internationale lærerdag. I over hundrede lande verden over bliver lærernes arbejde fejret. Dette åbne brev til en fantastisk lærer er mit bidrag til hyldesten af en helt nødvendig faggruppe. Jeres arbejde er uvurderligt!

Her til sidst, Bloch Nielsen, skal du have en særlig tak for dit karriereråd. Du spurgte mig engang, hvad jeg mon ville være, når jeg blev voksen. Da jeg sagde »lærer eller journalist«, svarede du: »Bliv journalist, for himlens skyld!«

Det råd har jeg aldrig fortrudt, at jeg fulgte - men jeg håber ikke, det var dine oplevelser med den vilde klasse, der fik dig til at give det ...

Varme hilsner fra din gamle elev.