Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kære politiker. Jeg skriver til dig i al fortrolighed, fordi ...


Kære politiker. Jeg skriver til dig i al fortrolighed, fordi ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Gudrun Pedersen
Tommy Kofoed
Leder. 
 Fortroligheden mellem borger og politiker er for væsentlig en sag til, at den kan få lov at være forskellig fra kommune til kommune

Hvornår har du egentlig senest skrevet til en politiker, som du har betroet din stemme? De fleste af os gør det sjældent eller aldrig. Men når vi endelig gør det, har vi ikke nødvendigvis lyst til, at de ting, vi har på hjerte, kommer ud til andre end den, som vi skriver til.

Var det en større politisk diskussion, vi ønskede, ville vi sikkert have lagt et opslag op på Facebook i stedet. Men i et brev - i nudansk praksis det samme som en e-mail - kan man som bekendt trygt betro sig om også mere følsomme emner. For vi ved jo alle, at der er noget, der hedder brevhemmelighed. Eller hvad?

Med Statsadvokatens afgørelse om, at det ikke var strafbart, da syv lokale byrådsmedlemmers e-mails blev læst igennem for at finde frem til en formodet lækage, er der åbnet en ladeport af usikkerhed, både for politikere og borgere.

For én ting er, at politikerne åbenbart - ifølge Statsadvokaten - selv har pligt til at støve rundt i det kommunale intranets afkroge for at finde frem til, hvilke regler, der gælder for dem i alle mulige sammenhænge.

Noget helt andet og mere alvorligt er, at borgere, som i god tro skriver til en mail-adresse, som står på den kommunale hjemmeside, åbenbart fremover for en sikkerheds skyld bør begynde med at spørge, om den folkevalgte nu også kan love, at deres brevveksling er fri for lur, list og posekiggeri fra uønsket side.

Kommunens top har hele vejen igennem mail-gate holdt fast i, at de stod på lovens sikre grund i beslutningen. Statsadvokatens afgørelse giver dem ret. Om Rigsadvokaten gør det samme, hvis sagen føres videre, må vise sig. Men hvis det skulle være tilfældet, bør loven laves om.

Det er indlysende, at folkevalgte på alle niveauer må have mulighed for at kommunikere i fortrolighed med vælgerne, uden at nogle af parterne skal være nervøse for, om deres udveksling af synspunkter og oplysninger bliver kigget over skulderen.

Lige så indlysende er det, at byrådsmedlemmerne må have klar og tydelig besked om, hvilke regler der gælder for dem i principielle sager som denne. Det bør ikke være op til den enkelte politiker at skulle lede på må og få efter den ene eller den anden lokale retningslinje i en mere eller mindre overskuelig lokal digital rodekasse.

Og hvis mail-gate har skåret en enkelt pointe ud i pap så klart, at det bør give genlyd helt til Christiansborg, så er det vel den, at fortroligheden mellem borger og politiker er for væsentlig en sag til, at den kan få lov at være forskellig fra kommune til kommune. Med al respekt for det kommunale selvstyre er visse emner for principielle til at blive afgjort lokalt.

De lokale folketingspolitikere vil nu tage sagen op med ministeren. Lad os håbe, at han snarest muligt med syvtommersøm slår fast, at politikere og borgere har ret til at skrive sammen i fortrolighed - og at mistanker om mulige lovovertrædelser overlades til politiet.